Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt har indkaldt til evaluering af havneloven med sig selv for bordenden. Danske Havne er klar, da vi har et godt forarbejde.

Det er en fornøjelse at have Hans Christian Schmidt tilbage som transport- og bygningsminister. Ikke blot fordi Hans Christian kender til havneområdet fra sidst, men også fordi han siden sin tiltræden ikke har forsømt nogen anledning til at besøge en havn. Godt nok kan han ikke love midler nu og her til havnepakker, idet statens anlægsloft er nået for 2016 (pga. letbanerne), men viljen skorter det ikke på. Det kom til udtryk ved en række samråd i Folketinget de forgangne uger og ikke mindst ved det seneste møde i det Nationale Erhvervshavneråd. Men når der ikke umiddelbart er statslige midler til investering i blå og grå infrastruktur til at støtte havnene, må vi arbejde på anden vis – eksempelvis med at få rettet havneloven til. Også her er ministeren lydhør – han har indkaldt til evaluering med ham selv for bordenden og med deltagelse af partiernes transportordførere den 8. februar 2016. Som optakt kan medlemmer af det Nationale Erhvervshavneråd indmelde temaer til evalueringen, og her er Danske Havne klar. Eksempelsamlingen er både anvendt til at melde ”sære regler” til Trafik- og Byggestyrelsen tidligere på året og vil også ligge til grund for temaer, som vi ønsker evalueret i havneloven. Med de gode vinde, der blæser, kan vi håbe på, at der kommer skred i sagen, så regeringen kan leve op til sit regeringsgrundlag om færre byrder til erhvervslivet.

For mere information. Kontakt Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.

paragraf

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen