Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Gratis WiFi

En kommunal havn kan efter teleloven udbyde gratis wifi i områder, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme, herunder lystbådesejlere, under forudsætning af, at der alene gives adgang 1 time pr. døgn, at adgangen sker med henblik på udendørs dækning, og at der ikke er tale om et sammenhængende net i et større område. Det kræver dog at  

  • Det er ikke den kommunale havn selv, men kommunalbestyrelsen der træffer beslutningen 
  • At kommunen søger støtte fra EU-kommissionen, og enten opnår hel eller delvis støtte, eller har opfyldt betingelserne for at modtage støtten. Hvis kommunen får afslag på støtten, men opfylder betingelserne, skal den inden for 45 dage give klima-, energi-, og forsyningsministeren besked herom, hvis man fortsat vil have lov til at etablere gratis wifi. 
  • Etablering og drift skal købes af privat udbyder 

For kommunale selvstyrehavne giver teleloven mulighed for at udbyde gratis wifi under to forskellige betingelser: § 60 b og § 60 c 

Efter § 60 b er det muligt at stille gratis wifi til rådighed.  

Det må dog kun ske på selvstyrehavnens lokaliteter, eller i områder i nær sammenhæng hermed. Helt konkret betyder det at selvstyrehavnen kan udbyde gratis wifi i forbindelse med deres bygninger, og derudover i en afstand på op til 50 meter fra bygningerne. Det er et krav, at internetadgangen, der stilles til rådighed er wifi. 

Adgangen til at udbyde gratis internet efter § 60 c er mere besværlig, men muliggør til gengæld udbydelsen af internet på lokationer, som er rettet mod international turisme.  

For det første vil man som kommunal selvstyrehavn ikke egenhændigt kunne benytte denne bestemmelse. Det er derimod kommunalbestyrelsen som har den ret. Endvidere kræver det, at havnen søger støtte fra EU-kommissionen til formålet, og enten opnår hel eller delvis støtte, eller har opfyldt betingelserne for at modtage støtten. Hvis havnen får afslag på støtten, men opfyldte betingelserne, skal den inden for 45 dage give klima-, energi-, og forsyningsministeren besked herom, hvis havnen fortsat vil have lov til at etablere gratis wifi. 

Derudover skal man opfylde en række betingelser: 

  • Det skal være rettet mod international turisme 
  • På udendørs offentligt tilgængelige steder eller på den offentlige myndigheds lokaliteter 
  • Der må ikke skabes et sammenhængende net. Det er alene tilladt med enkelte hotspots 
  • Etablering og drift skal købes af privat udbyder 
  • Maksimalt en times adgang pr. enhed pr. døgn 

Som det fremgår, er det altså noget tungere at etablere gratis wifi efter § 60 c, ift. at gøre det efter § 60 b.  

Har du flere spørgsmål?

Kontakt os endelig hvis du ikke finder svar på det du søger.

Scroll til toppen