Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Klaus Peter Riggelsen og Peter Riggelsen fra Rimeco samt bestyrelsesformanden Kjeld Kjeldsen fra Kolding Havn ønsker hinanden tillykke med de gode resultater i 2016
Klaus Peter Riggelsen og Peter Riggelsen fra Rimeco samt bestyrelsesformanden Kjeld Kjeldsen fra Kolding Havn ønsker hinanden tillykke med de gode resultater i 2016

Et meget aktivt 2016 for havnen med mere gods, flere skibe, flere kunder og nye jobs.

Klaus Peter Riggelsen og Peter Riggelsen fra Rimeco samt bestyrelsesformanden Kjeld Kjeldsen fra Kolding Havn ønsker hinanden tillykke med de gode resultater i 2016

Klaus Peter Riggelsen og Peter Riggelsen fra Rimeco samt bestyrelsesformanden Kjeld Kjeldsen fra Kolding Havn ønsker hinanden tillykke med de gode resultater i 2016. Billede af Henri Rix

En større efterspørgsel på effektive transportløsninger og en aktiv vækststrategi bragte mere gods til Kolding Havn i 2016 – mere gods betyder flere skibe i havnen hen over året og flere hænder til at håndtere godset. Den positive udvikling i godsomsætningen på havnen i 2016 blev fulgt op af nye kunder, som etablerede sig med virksomhed på Kolding Havn. Dermed fortsætter en samlet kraftig vækst på erhvervshavnen i Kolding.

Det er ikke kun Kolding Havn som har glæde af den øgede skibstrafik og godsmængde – hele regionen kan mærke udviklingen i form af flere arbejdspladser og en øget omsætning hos mange lokale virksomheder.

Med etableringen af nye virksomheder på Kolding Havn i 2016 er der nu over 40 firmadomiciler på havnen – der er udlejet omkring 400.000 m2 erhvervsjord på havnen til havnerelaterede virksomheder. Hertil kommer den øgede godsmængde, som kræver yderligere plads langs kajen til håndtering og midlertidig opbevaring – dermed begynder Kolding Havn at løbe tør for plads til såvel gods som erhvervsjord til nye virksomheder.

Nye arealer inddrages til vækst

Det er udsigten til billig transport ad søvejen samt fleksible transportløsninger med skib, tog og lastbil som trækker flere virksomheder til Kolding Havn – successen med at tiltrække flere virksomheder til havnen skaber behov for mere plads.

”Heldigvis har vi endnu nogle muligheder for udvidelse af havnens arealer de kommende år” udtaler bestyrelsesformand for Kolding Havn Kjeld Kjeldsen ”Vi har i bestyrelsen bedt om en undersøgelse af muligheden for at inddrage yderligere 60.000 m2 til den fremtidige vækst. Det er et område med inddæmmet jord, som ligger tæt på Sydkajen. De positive tal for både gods og nye kunder giver os en stærk tro på fremtidig vækst på Kolding Havn – og vi er da også midt i processen med at opdatere havnens vækststrategi for de kommende år.”

Tæt på rekord med godsomsætningen

I 2016 blev der losset og lastet mere end 100.000 tons gods pr. måned på Kolding Havn – og det er tæt på en rekord for havnen. Det er hele 96.000 tons mere end året før, hvilket svarer til en stigning på ca. 9 %.

Det er især cement og stål til byggeriet samt gødning og foderstoffer til landbrugssektoren, som har trukket mange skibe til Kolding, men også stål og glas til industrien har udvist store stigninger. Højdespringeren har dog været udskibning af store mængder genvindingsmetal til især europæiske stålvalseværker. Der er tre virksomheder på Kolding Havn, som arbejder med genvinding af jern og metal: Havnens Jern & Metal A/S, Rimeco A/S og Uniscrap A/S. Især den nye virksomhed på Kolding Havn, Rimeco A/S har bidraget til den store vækst. Virksomheden har hovedsæde i Åbenrå, men en stor del af deres forretning er nu flyttet til Kolding Havn, hvor de opsamler og udskiber jern – et enkelt skib rummer typisk 3.000 til 4.000 tons.

For mere information kontakt Kolding Havn her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen