Danmark skal turde investere i grøn og blå infrastruktur! 

Vil du vide mere? Klik på "læs mere" for at læse de danske havnes ønsker til forårets infrastrukturforhandlinger!

å billederne ses Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, direktør i Copco Flemming Copsø og Esbjerg Havns direktør Dennis Jul Pedersen. Fotograferet i dag da første store skib, Island Patriot, fik den grønne landstrøm tilsluttet.
test foto 2 Foto: Esbjerg Havn

Torsdag blev taget endnu et grønt skridt på Esbjerg Havn. Skibet Island Patriot blev tilsluttet det nyetablerede landstrømsanlæg, og bruger dermed grøn strøm, når det ligger ved kaj, i stedet for en dieselgenerator. Det her et stort skridt i forhold til at gøre havnen endnu mere bæredygtig,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Skibet er 86 meter langt, 19 meter bredt og en jævnlig gæst i Esbjerg Havn. Men torsdag bliver en anderledes dag på skibet.
Fra torsdag slukkes Island Patriots generator, der er drevet på fossilt brændstof, og i stedet for tilsluttes grøn landstrøm fra Esbjerg Havn.

Island Patriot er dermed det første større skib, der tager Esbjerg Havns nye landstrømsanlæg i brug.
Det glæder borgmester Jesper Frost Rasmussen.
”Esbjerg Havn har taget mange grønne skridt gennem de seneste år, men det her er et af de store. Fremover kommer vi til at spare store mængder af CO2, fordi større skibe i højere og højere grad vil bruge grøn landstrøm, når de ligger til kaj, så i dag er en særlig god dag,” siger han.

Det er virksomheden Copco, der er forsyningsbase for Island Patriot, der er et well stimulation vessel. Direktør Flemming Copsø er meget begejstret for skiftet.
”Vi er selvfølgelig stolte over, at Island Patriot nu bliver det første skib i Esbjerg til at modtage landstrøm fra det nye anlæg. Vi ønsker at medvirke til en reduktion af CO2-udledningen og fremme grøn omstilling, og rederiet har sat handling bag ordene, og har investeret et betydeligt beløb i at gøre skibet klar til at modtage den grønne landstrøm,” siger Flemming Copsø.

Landstrømsanlægget på Esbjerg Havn har en kapacitet på 1.300 Amp, der vil kunne håndtere en række skibe af Island Patriots størrelse på samme tid.

Foto: Esbjerg Havn

En kæmpe gevinst for miljøet

Mange af de mindre skibe i havnen har i flere år haft muligheden for at koble sig på landstrøm, men det er helt nyt, at Esbjerg Havn også leverer landstrøm til store skibe. Allerede nu står det klart, at Island Patriot bare bliver det første af mange skibe, der kommer til at bruge landstrøm.

”Flere og flere kunder efterspørger landstrøm, så for os handler det ikke kun om at deltage aktivt i den grønne omstilling, som vi i forvejen har kæmpe fokus på. Men det er også forretningsmæssigt en nødvendighed, og derfor er vi også i fuld gang med at få flere landstrømsanlæg til havnen, så endnu flere af vores kunder kan benytte sig af grøn strøm,” siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen.

Udover den potentielle CO2-reduktion ved brug af landstrøm frem for dieselgeneratorer, så reduceres både emissioner af CO2, SoX og Nox. Samtidig mindskes støjgener fra generatorerne.

Esbjerg Havn er medlem af den globale sammenslutning ”Getting to Zero Coalition”, som fremtrædende spillere i shipping branchen gik sammen om i 2019. Koalitionens mål er, at de første emissionsfrie skibe skal søsættes i 2030 som et led i, at den samlede udledning af drivhusgasser i international skibsfart skal reduceres med 50 procent inden 2050 i forhold til 2018-niveauerne.

Fakta:
Island Patriot

  • Offshore stimulation vessel
  • Bygget i 2005
  • Længde 86 meter
  • Bredde 19 meter
  • GT 5804
    Der er monteret en tilslutningsunit på skibet, hvorfra der er skabt forbindelse til skibets eltavler og el- systemer.
  • For mere information, kontakt Dennis Jul Pedersen Havnedirektør, Esbjerg Havn +45 2948 4029

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen