Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Direktør, Gitte Lillelund Bech besøgte Hanstholm Havn den 28. august 2015. Havnen er en af Danmarks største inden for fiskeri, og arbejder på at blive endnu større.

Fredag den 28. august 2015 besøgte Danske Havnes direktør, Gitte Lillelund Bech, Hanstholm Havn for at få et indblik i havnens nye strategi. Hanstholm Havn præsterede i første kvartal af 2015 en fremgang i gods og fiskeri, og det er havnedirektør Henrik Carstensens forventning, at udviklingen vil føre til et positivt resultat i udgangen af 2015. Denne fremgang skal geninvesteres i basisforretningen, blandt andet i fiskeriet, på Hanstholm Havn.

I Hanstholm Havn er der i år fokus på udvikling og omstilling af Hanstholm Havn. Første skridt er naturligt at have stor fokus på at udvikle basisforretningen og understøtte havnens kunder. Målet er på sigt at blive Europas største fiskerihavn, hvilket kræver investeringer. Og det er det, et positivt resultat i 2015 blandt andet skal bruges til.

Efter besøget udtalte Danske Havnes direktør, Gitte Lillelund Bech: ”Vi havde en rigtig god drøftelse om det nye fokus i Hanstholm Havn om at tiltrække flere udenlandske fiskere og dermed øge forretningen. Jeg er glad for at se, at Henrik har fokus på, at ”hvad der er godt for kunderne, er godt for havnen.” Det var også super at opleve, at det går fremad med fiskeriet og forarbejdningen.”

Hanstholm Havn har lagt en langsigtet vækststrategi, der skal føre til mindst 10 procent vækst om året frem mod 2018.

Gitte Hanstholm 28.8.15.jpg
Havnedirektør Henrik Carstensen, Hanstholm Havn, og direktør
Gitte Lillelund Bech, Danske Havne

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen