Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Oceankaj

I dag må for eksempel et krydstogtskib gerne udlede deres kloakspildevand i Østersøen, så længe det sker i en af afstand af mindst 12 sømil fra kysten. Afstandskravet skal blandt andet sikre, at affaldet ikke kommer op på kyster og badestande. Men der er også enighed om, at havmiljøet skal beskyttes, så det fra 2019 bliver forbudt at udlede toiletskyldevand fra nybyggede skibe i hele Østersøen og fra 2021 for eksisterende skibe. Enten kan krydstogtskibet eller færgen selv rense deres spildevand i godkendte rensningsanlæg om bord, ligesom man kan udlede spildevand fra landbaserede anlæg, eller skibene skal aflevere affaldet i havn.

Danske Havne er enig i, at havmiljøet skal beskyttes, og at udledning af urenset spildevand ikke bør være en mulighed – heller ikke i Østersøen. Det vil være ønskeligt, hvis det også bliver et krav i de byer, som Østersøbyerne konkurrerer om turisterne med. Det kan f.eks. være de europæiske destinationer i Middelhavet, så opfyldelse af miljømæssige krav ikke bliver en konkurrenceparameter.

Det er ikke nyt, at havnene skal være klar. Danske havne er allerede klar til at modtage spildevand fra de skibe, der normalt anløber havnene og de mængder, de har oparbejdet siden sidste havneanløb. Mange færgehavne har allerede kloakeret kajerne, så man kan modtage spildevand, alternativt bestille en entreprenør til at bortskaffe kloakspildevandet. Når forbuddet ikke allerede trådte i kraft i 2015 som forventet, skyldes det, at Rusland med den store krydstogtdestination Skt. Petersborg ikke ville have, at forbuddet trådte i kraft i deres del af Østersøen. Et kompromis, så reglerne har en længere indfasning, banede vejen for et totalforbud fra 2021.

I Københavns Havn har CMP fået etableret kloakering, der er parat til at modtage spildevand fra krydstogtskibene. Det er en integreret del af den nye krydstogtkaj, hvor der er investeret 400 mio. kr. Et krydstogtskib, der har måske 5.000 personer ombord, skal inden for et meget kort tidsrum iland pumpe og have renset store mængder kloakspildevand. Forestil jer selv, hvilke enorme krav det stiller til dimensioneringen ikke blot i havnenes del af kloaksystemet, men også ved tilslutningen til de kommunale kloakker og rensningsanlæg.  Det er klart, at vi taler millioninvesteringer. Oveni kommer så driften. En del af regningen må havnene tage på sig, en del må rederierne betale for håndteringen af.

Det er utroligt svært for havnene at dimensionere anlæggene, for der er mange uafklarede spørgsmål. Blot kan vi konstatere, at mange anlæg pt. står stort set ubenyttede hen. Og for nyanlæg er det svært at lave en business case. Vil alle de gamle skibe forblive sat ind i Østersøen, eller bliver de taget ud af fart her? Vil der være rensningsanlæg om bord? Skal anlæg udelukkende dimensioneres til toiletskyl eller kommer der også badevand og brugsvand? Bliver der et fælles regelsæt for brug og betaling? Kan nogle havne hjælpe andre havne med at løse opgaven, så ikke alle skal investere i dyre løsninger? Listen er lang, og det haster med, at vi får hul på den, så østersøhavnene indbyrdes får fælles regler, men også så området ikke bliver mindre attraktivt som destination for operatørerne. Derfor skal der presses på for, at andre EU-destinationer kommer på samme miljøvenlige niveau.

For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.

Oceankaj
Kilde: CMP AB

 

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen