Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

KL’s årlige Erhvervskonference havde i år et havne-tvist. Den gode case var Aalborg, hvor målet over de næste 5 år er at skabe 5.000 job. Havnen spiller en aktiv og vigtig rolle for, at det mål kan nås. ”Der går vel ikke en uge, hvor vi ikke taler sammen”, sagde erhvervschef Tonny Torup, Business Aalborg.

KL erhvervskonference.jpg

De 3 oplægsholdere: Adm. direktør Claus Holstein
(Aalborg Havn A/S), erhvervschef Tonny Thorup
(Business Aalborg) og direktør Gitte Lillelund Bech (Danske Havne)

Når 340 kommunale medarbejdere og politikere turnerer sammen til erhvervskonference, er der interesse i at lære af de gode eksempler. Initiativer, netværk og gode hensigter er der nok af, men det er ikke altid målrettet industrien. I den ene session på den årlige konference blev der sat fokus på, at havnen er et erhvervspolitisk aktiv for kommunen, som man skal værne om og samarbejde med for at få det fulde udbytte.

Hvad taler de så om, når de taler – havnechefen og erhvervschefen i Aalborg? De taler om byudvikling. Hvordan kan byen vende sig mod havnen? Hvordan kan byen udvikles samtidig med, at virksomhederne har de nødvendige rammer? De taler om etablering af nye virksomheder, som enten er kommet til havnen eller Business Aalborg eller som en af dem er stødt på i anden sammenhæng og ”giver videre”. De taler om netværk, om hvordan det giver værdi og udvikling. De taler om investeringsfremme. Hvordan kan havn og kommune i samarbejde med Invest in Denmark bidrage? De taler om, hvordan de kan bringe havnen ind i kommunen og i prioriteringerne der. For adm. direktør Claus Holstein er ikke i tvivl. Byens forventning er, at Aalborg Havn A/S bidrager til væksten i hele kommunen udover at være en god forretning i sig selv. Havnens håb er, at kommunen bidrager med asfalt og bidrager til de rette rammer.

Og der startede hele sessionen egentlig også. Danske Havnes direktør, Gitte Lillelund Bech, startede nemlig med at kridte banen op og fortælle, at havne er interessante for kommunerne, fordi de kan danne den fysiske ramme og den nødvendige logistik for industrien. De kan være vækstlokomotivet. Som adm. direktør Claus Holstein definerede Aalborg Havn A/S’ rolle: Havnen er virksomhed, den er rammen (produktudvikling) og en integrator. Kapitalkravene til industrien kan være en forhindring for etablering og udvidelser. Men her kan havnen via sin struktur og sine arealer bidrage, da arealer og bygninger kan tilpasses den enkelte og lejes ud. Dermed tager havnen et skridt ud i risikodeling med virksomhederne.

Så det var en god dag og en rigtig kreds i Aarhus, hvor Danske Havne fik mulighed for at bidrage til ”kommunale veje til vækst i et Danmark i forandring”: Havnen er eller bør være en integreret del af kommunens erhvervspolitik.

Se mere om konferencen inkl. publikation fra KL her.

For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen