Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Havnenes europæiske forening ESPO uddeler hvert år en pris til en havn, der har udmærket sig inden for et bestemt område. I 2015 er temaet samarbejde med skoler og universiteter og dermed oplagt for danske havne.

Samarbejde med skoler og universiteter er temaet for den årlige havnepris, der uddeles af havnenes europæiske forening ESPO – ESPO Award 2015.

”Temaet er et forslag fra Danske Havne. Det vil være interessant, om en dansk havn kan være med i opløbet, da flere danske havne, og Aalborg Havn i særdeleshed, arbejder aktivt med skoler og universiteter som del af havnens forretningsudvikling,” siger Gitte Lillelund Bech, direktør for Danske Havne.

Du kan se, hvad det kræver af information for at deltage i konkurrencen på følgende side, hvor der er link til krav for ansøgning samt ansøgningsskema:

Lidt mere om temaet: Havnes samarbejde med skoler og universiteter.

Projekter, hvis formål er konstruktive, lokale samarbejder med skoler og universiteter omkring arbejdet i havnen, og hvordan havnen er til gavn for det omgivende samfund. Projektet skal involvere lokale akademiske institutioner for at øge bevidstheden om havnen.

Havneprisen går til havnen med de bedste strategier for at gøre skoler og universiteter bevidste om deres lokale havn og dens aktiviteter. Vinderprojektet vil være en havn, for hvilken det lykkes at skabe interesse hos de lokale skoler og universiteter for arbejdet i havnen og stimulere disse institutioner til at arbejde eller forske i emner af interesse for havnene. Samarbejdet giver de unge kendskab til havnens industri og sandsynliggør, at en ny generation indgår en karriere i havnen på alle niveauer.

Ansøgningsfristen er den 1. juli 2015. Ansøgningsskemaet sendes til ESPO’s sekretariat.

For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne.

 

havnenes europæiske pris 2015.jpg
Kilde: European Sea Ports Organisation

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen