Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

COO Anne Zachariassen , Aarhus Havn, og Kristian Thulesen Dahl i mobilkran på containerkajen. (Foto: Aarhus Havn)
COO Anne Zachariassen , Aarhus Havn, og Kristian Thulesen Dahl i mobilkran på containerkajen. (Foto: Aarhus Havn)

Partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) var af Danske Havne inviteret på besøg hos Aarhus Havn 8. juni. Her fremviste landets største havn bl.a. sin containerkaj, hvor ca. 65 procent af al containergods i Danmark håndteres.

Der var intenst program med besøg oppe i en af havnens mange mobilkraner, fortælling om fragtruter, vækst i gods og om havnens håb om, at nu får man i byen omsider den i årtier drøftede bedre tilkørselsvej til havnen, så de mange lastbiler lettere kan komme til og fra, til glæde for både beboerne i området og for havnen.

Aarhus Havn orienterede også politikeren om havnenes behov for løbende uddybninger, så man kan håndtere de stadigt større skibe, og om elektrificering og bæredygtighed på havnen og de klimamål, Aarhus Havn har sat sig – og når. Netop bæredygtighed er et omdrejningspunkt, når Danske Havne holder årsmøde på Christiansborg på fredag 11. juni og præsenterer sin første rapport om bæredygtighed på de danske havne. Årsmødet kan ses live på Danske Havnes hjemmeside her.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen