Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Hundested Havn logo

Siden finanskrisen ramte Danmark er det kun gået en vej på Hundested Havn. Fremad. En ny oplandsanalyse, som Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med Syddansk Universitet har lavet for Danske Havne, viser, at havnens aktiviteter i dag er med til at skabe 683 arbejdspladser. Det er en fordobling af beskæftigelsen siden 2007.

Hundested Havn

– Jeg er meget glad for de tal. Analysen giver os papir for, at vi ikke bare snakker om at gøre noget, men rent faktisk gør det. Det går den rigtige vej, og tallene for beskæftigelse viser, at vi har gjort det godt, siger Søren Brink, havnedirektør i Hundested.

Oplandsanalysen er et øjebliksbillede af havnen og viser sammenhængen mellem havnens aktiviteter – godsmængder, fiskelandinger, krydstogtanløb, trafik fra færger og lignende – og den beskæftigelse, værdiskabelse og skatteprovenu, som erhvervsaktiviteten trækker med sig.

Analysen viser, at havnens aktiviteter er med til at skabe 521 ansættelser direkte i virksomheder på havnen og indirekte har afledt 162 jobs eksempelvis i form af lastbilchauffører, som kører til havnen. I alt 683 arbejdspladser.

Det er en fordobling i forhold til den 10 år gamle analyse, som Gemba Seafood Consulting lavede på baggrund af en økonomisk model udviklet af Syddansk Universitet. Tallene viste dengang, at havnens aktiviteter direkte og indirekte skabte omkring 300 arbejdspladser.

– Vi har givet plads og lov til, at folk og virksomheder kunne komme her med en god idé. Det har været godt for området og har haft en selvforstærkende kraft. Når det går godt for én, smitter det af på naboen. Vi har fået nogle lokomotiver, som kører med 100 km/t, hvor flere og flere vogne bliver hægtet på, siger Søren Brink.

Læs hele nyheden på sn.dk

Ved spørgsmål, kontakt havnefoged i Hundested Havn, Søren Brink på mail@hundestedhavn.dk

Læs flere nyheder fra Danske Havne her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen