Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

????????????????????????????????????
????????????????????????????????????

Der er hele 3 tilbud i år ved Årets Offentlige Bestyrelseskonference.

Først er der selve bestyrelseskonferencen under titlen ”Find vej i megatrends”. Så er der debatarrangement og præsentation af årets 3 nominerede offentlige bestyrelser og kåring af vinderen. Og endelig er der mulighed for at slutte den 26. oktober af med at deltage i et debatarrangement om international governance med Mogens Lykketoft.

Megatrends – eller disruption – byder på store muligheder, men kan også underminere forretningsmodellen for kultur- og uddannelsesinstitutioner samt forsynings- og infrastrukturvirksomheder. Og overser vi en trend – eller handler uhensigtsmæssigt på den – går det ikke ”kun” går ud over virksomhederne; det sætter selve bestyrelsesmodellen under pres.

På konferencen tunes der ind på konturerne af fremtidens udfordringer. Det lange lys tændes for at se konturerne af fremtidens udfordringer, og bagefter blændes der ned, så vi kan se, hvordan vi skal prioritere i dag for at blive klar til fremtidens udfordringer.

Om eftermiddagen deles konferencen op i tre sektoropdelte workshops for at arbejde med løsninger. De tre workshops er fordelt på ”uddannelse”, ”kultur” og ”forsyning og infrastruktur”. Her er der fokus på den enkelte sektors udfordringer for at få en større forståelse af den kompleksitet, der møder de offentlige institutioner og virksomheder og i fællesskab drøfte og inspirere hinanden til, hvordan vi kan forberede os til en usikker fremtid.

Og så er det også tid til, at der er en havnebestyrelse, der bliver synlig i konkurrencen om at blive nomineret som årets bedste offentlige bestyrelse. Havnene har i kategorien forsynings- og infrastrukturselskaber gjort det godt. I 2014 blev Rønne Havns bestyrelse nomineret og i 2013 var det Aarhus Havn. Der er frist for indstillinger den 1. oktober 2016.

Så tænk jer godt om, om det er jer eller en anden havns bestyrelse, der har gjort det så godt, at de skal nomineres for, at de har forhold og aktiviteter, hvor de kan være fornyende eller ligefrem eksemplariske til inspiration for andre offentlige bestyrelser. Danske Havne hjælper gerne videre, så giv os et praj, hvis du synes din egen eller en anden havns bestyrelse fortjener at komme i betragtning.

Danske Havne er medarrangør af Årets Offentlige Bestyrelseskonference sammen med de ti bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer, som deltager i netværk om tidsskriftet Dagens Dagsorden.

Hent konferenceprogram og se, hvordan du tilmelder dig her

Efter et år som formand for FN’s generalforsamling sætter Mogens Lykketoft spot på FN i et dansk lys og Danmark i et FN-lys. Han indleder med et tre kvarters oplæg om FN’s governance udfordringer og bud på løsninger. Herefter debatterer deltagerne med Mogens Lykketoft. Der er tale om et selvstændigt arrangement med særskilt tilmelding i forlængelse af Årets Offentlige Bestyrelseskonference.

For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.

????????????????????????????????????

 

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen