Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Eva-Kjer-Hansen

Interview med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der taler om mulige lempelser af strandbeskyttelsesreglerne, om hvordan det udgør en særlig problemstilling, at affald i havet er ”herre-løst” affald og om mere forudsigelige kvoter for fiskeriet og et stærkt fokus på at undgå overimplemen-tering også inden for fiskeriet.

Du har udtalt, at der er ”særlige strikse regler” for, hvordan der må bygges inden for strandbeskyttelseslinjen, og at du som miljøminister vil se på en revision af reglerne. Danske Havne hilser denne revision velkommen. Havne er transportcentre, men i særdeleshed også erhvervscentre, der oplever stor interesse fra virksomheder om arealer på eller nær havnene. Det kræver plads. Men strandbeskyttelseslinjen, klitfredning, kystbeskyttelse, Ramsar- og Natura 2000-områder kræver så omfattende dokumentation og sagsbehandlingstid, at selv små udvidelser op til havnearealer virker uoverstigelige for havne og havnevirksomheder. Hvordan vil du som miljøminister inddrage erhvervet i en mere smidig håndtering af reglerne, så det bliver nemmere at udvikle erhvervsområder i vandkants-Danmark?

Det er vigtigt, at de regler vi har i videst muligt omfang understøtter erhverveets behov og sikrer mulighed for at udvide og ombygge i fx. havneareler, så længe det sker inden for de regler, vi har for beskyttelse af vores strande og kyster. Bortset fra de tidligste udpegninger af Natura 2000-områder er erhvervshavnene i videst muligt omfang holdt uden for Natura 2000-områder, og jeg har ikke kendskab til verserende projekter om havneudvidelser af erhvervshavne, der er blevet forhindret grundet Natura 2000-hensyn.

Hvad angår strandbeskyttelse, så er jeg i fuld gang med mine overvejelser om at lempe reglerne om strandbeskyttelse, og jeg er helt opmærksom på, at de af vores havne, der er omfattet af en strandbeskyttelseslinje, har nogle særlige udfordringer i forhold til deres muligheder for at udvikle sig. 

Danmark eksporterer næsten 95 pct. af den fisk, der landes i de danske havne. Fiskeriet udgør en væsentlig del af skattegrundlaget i havnebyerne. Men fiskerne, industrien og havnene savner mere langsigtede aftaler og vilkår for at have en større sikkerhed i investering og job. Ser du som fødevareminister bedre muligheder for generationsskifte i fiskefartøjer og mere forudsigelige kvoter som værktøj til bedre rammevilkår? Og ser du andre tiltag, der kan bidrage til vækst og job i havnebyerne?

En bæredygtig forvaltning af fiskeriet er forudsætningen for mere forudsigelige kvoter. Vi har taget et langt, sejt træk gennem mange år med restriktioner for fiskeriet på grundlag af en fiskeripolitik, der baserer sig på biologisk rådgivning. Det ser vi nu resultatet af, og vi kan snart fiske bæredygtigt på de fleste bestande og med et højt stabilt afkast.

I Miljø- og Fødevareministeriet har vi ordninger for yngre fiskere, hvor man i en periode kan få stillet årsmængder af fisk til rådighed. Det kan medvirke til at give yngre fiskere et bedre indtjeningsgrundlag og en bedre start på tilværelsen som selvstændig fisker. Jeg vil gerne se på, om der er behov for at justere på disse ordninger, hvis der er et ønske herom.

Jeg er generelt optaget af erhvervets rammevilkår. Regler skal være enkle og overskuelige. Det er i sig selv en vækstmotor. Jeg lytter altid interesseret til gode forslag fra erhvervet.

I den danske administration af den Europæiske Hav- og Fiskeri Fond er der særligt fokus på lystfiskere fremfor erhvervsfiskeri. Kun ca. 15 pct. af midlerne kommer ud til erhvervet. Men det er erhvervsfiskeriet i fiskerihavne, der er med til at skabe vækst og beskæftigelse i hele landet. Hvordan vil du som fødevareminister arbejde for, at midler til erhvervsfiskeri faktisk bliver afsat til de erhverv, hvor pengene kommer retur mange gange i form af eksport, indtjening og beskæftigelse? Den nuværende politiske aftale løber fra 2015-2017, så hvordan kan en ny politisk aftale og fordeling se ud efter 2017, og er der plads til initiativer til at bruge eksempelvis ubrugte midler?

Det danske program, der udmønter den Europæiske Hav- og Fiskerifond, skal fremme vækst og bæredygtighed i dansk fiskeri og har ikke fokus på lystfiskeri.

Støtten til erhvervsfiskeri sker både gennem direkte investeringsstøtte på fartøjer, udvikling af nye redskaber og i fiskerihavnene, og vi også har fokus på at udvikle forarbejdningsindustrien gennem fx innovation og afsætningsfremme. Hertil kommer den indirekte støtte, der sker gennem en bedre forvaltning af fiskeriet, herunder discardforbud, MSY-målsætning, forvaltningsplaner og økosystemhensyn. Det er indsatser, der også kommer fiskerne til gavn.

Når der skal forhandles en ny aftale om programmet for perioden 2018-2020, vil jeg gerne se på, om der er behov for at justere balancen i programmet, og jeg modtager gerne ønsker fra erhvervet.

Jeg er meget opmærksom på, at de midler, vi har fået til rådighed, også bliver brugt, og at der sker en løbende vurdering af mulighederne for at genanvende annullerede eller ikke-udnyttede midler.

Plastik og affald i havet. Som det er nu, er det fisker og havn, der opfisker og afleverer affaldet til behandling og altså betaler for at rydde op i havene – ikke forureneren. Fiskeren betaler i form af plads på skibet. Havnen bruger arealer, ressourcer og betaler affaldsafgift oven i til staten. Fiskerne er de eneste til at samle affald op fra vores have. Hvordan ser du som miljø- og fødevareminister en løsning på dilemmaet? Vil du være indstillet på at arbejde for at fjerne den statslige afgiftsbyrde for en frivillig miljøindsats?

Affald i havet er jo ”herreløst” affald og udgør en særlig problemstilling. Jeg værdsætter den indsats, I og fiskerne yder. I øjeblikket håndteres affaldet hovedsageligt under det såkaldte ”no-special-fee”- system, som giver incitament til at aflevere affaldet på land fremfor, at det dumpes i havet. Jeg er bestemt indstillet på at undersøge, hvilke andre løsningsmuligheder der måtte være.

På den lange bane er det vigtigt med en forebyggende indsats. Affaldet skal indsamles, inden det spredes på strandene eller i havet. Det kræver, at vi alle sammen er opmærksomme på, at vores affald ikke ender i havet, men også at vi øger vores viden om forekomsten og mængden samt kilderne til marint affald, således at vi kan etablere konkrete indsatser til reduktion af de marine affaldsmængder.

Det er dog ikke et problem, vi kan løse i Danmark alene. Plastik i havene er et grænseoverskridende problem. Vi har godt styr på vores affaldshåndtering i Danmark, og vi har allerede politikker, når det gælder plastaffald. Vi har ikke åbne lossepladser, der ligger ud til havet, som man har i nogle andre lande, hvor plastikaffald kan blæse ud i vandet. Vi har et pantsystem, som gør, at plastflasker ikke flyder i havne og kanaler, og vi bruger betydeligt færre plastposer, når vi køber ind end i andre EU-lande

Der er vedtaget nye EU-regler, som forpligter medlemslandene til at reducere forbruget af plastikposer. Det lever Danmark allerede op til.

Regeringen har blæst til kamp mod overimplementering og for regelforenkling. Hvor forventer du, at dit ministerium bedst kan bidrage til lettere administrative regler og procedurer for havne? Er det f.eks. inden for VVM, at ministeriet vil arbejde for en mere enkel indgang?

Som det ganske rigtigt er nævnt i spørgsmålet, er regeringen meget optaget af at sikre, at der ikke sker overimplementering. Inden for mit eget område har jeg igangsat flere initiativer. Fx er vi allerede i gang på fiskeriområdet, hvor jeg har bedt NaturErhvervstyrelsen om at indkalde erhvervet til drøftelse med henblik på sammen at gennemgå lovgivningen på området, og det arbejde er i fuld gang.

Læs flere nyheder fra Danske Havne her.

Eva-Kjer-Hansen.jpg
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen