Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Foretrukket - DanskeHavne_logo_rgb_100mm

Årets havnekonference finder sted den 27. oktober 2021 på Kolding Havn. Fire givende timer med fokus på investeringer.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Havne og Transportøkonomisk Forening (TØF) inviterer til årets havnekonference.

Konferencen finder sted i Pakhuset på Kolding Havn og temaet er investeringer.

”Investeringer er grundlaget for alle aktiviteter, for vækst og arbejdspladser,” siger direktør for Danske Havne, Tine Kirk. ”Det gælder ikke mindst på havne, hvor både havne og havnevirksomheder typisk er afhængige af meget store investeringer. Det betyder også, at havnebranchen er særligt afhængig af de langsigtede rammevilkår. Og når det samtidig er svært at navigere i den kortsigtede økonomiske udvikling, så bliver det rigtig udfordrende.”

Derfor vil årets havnekonference sætte fokus på investeringer.

”Vi vil forsøge at skabe et overblik over både de kortsigtede og de langsigtede rammer for investeringerne,” siger Jakob Svane, sekretariatschef for Danske Shipping- og Havnevirksomheder. ”Jo bedre vi som branche er til at tale om udfordringerne, jo bedre kan vi også forholde os til dem i den enkelte havn eller virksomhed.”

Jakob Svane fortsætter: ”Det glæder mig derfor særligt meget, at konferencen skal finde sted i Pakhuset på Kolding Havn, hvor vi er helt tæt på havnevirksomheder med store investeringer, og hvor rammevilkårene er særligt udfordrede på grund af kommunens ønsker om byudvikling af havnen.”

Se det fulde program for havnekonferencen og tilmeld dig her: TØFs Havnekonference 2021 — #TØF (toef.dk)

Pris: 495 kr. ex. moms

Tid: 27. oktober 2021 kl. 12-16.

Sted: Pakhuset, Søndre Havnegade 7, 6000 Kolding

Kontakt Tine Kirk, Danske Havne, tkp@danskehavne.dk, 2020 8615

Kontakt Jakob Svane, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, jasv@di.dk, 2334 4358

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen