Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Vækstplan for fødevarer mangler fokus på dansk styrkeposition i fiskeriet

Indlæg bragt i Fiskeritidende januar 2014

af Uffe Steiner Jensen, formand Danske Havne og Bjarne Løf Henriksen, rådgiver Danske Havne  

Danmark er EU’s største fiskenation. Danske fiskere, fiskerihavne og -industri giver Danmark en styrkeposition. Men regeringen har ladet landbruget løbe med vækstplanen for fødevarer. Vækstplanen viser, at udvalgets sammensætning mangler balance. Danske Havne forslår ny vækstplan for fiskeriet.

Lad os i stedet omdøbe vækstplanen til ”Vækstplan for landbruget”. Danske Havne opfordrer den nye fødevareminister til at lave en vækstplan for fiskeriet, der bidrager til en balanceret fødevarestrategi.

Fisk er fra gamle dage en billig husmandskost men er på bundlinjen en væsentlig bidragyder til den danske handelsbalance. Den danske fødevareklynge eksporterede for 148 mia. kr. i 2012. Fiskeriet udgør 13,4 pct. af fødevareklyngen med en eksport på 19,8 mia. kr.

Med ca. 6.700 beskæftigede i fiskeriet, omsætter hver ansat i fiskeriet for 3 mio. kr. Modregnes importen, opnår fiskeriet et overskud på 5,3 mia. kr. på handelsbalancen. Det er ca. 800.000 kr. pr. ansat i fiskeriet. Til sammenligning omsatte Bang & Olufsen 1,3 mio. kr. pr. ansat i 2012.

Industrifiskeri er et særligt marked med tæt på dansk EU monopol. Industrifiskeriet udgør 16 pct. af eksporten med 3, 2 mia. kr. i 2012. Markedet er meget politisk afhængigt. Eksempelvis blev industrifiskeriet næsten halveret i 2012 med et politisk indgreb i tobis kvoten. Det kostede sektoren op mod en halv mia. kr. Der findes i dag ikke en konkret plan for industrifiskeriet på trods af den danske styrkeposition på markedet.

Hvilken rolle spiller havnene? Det er typisk havne, der stiller infrastrukturen til rådighed i form af overdækkede landingskajer, sikre opbevarings-, auktions- og distributionshaller med køling samt god vandkvalitet til isværk. Derfor har havnene en direkte rolle i værdiforøgelsen af den landede fisk. I 2012 blev der landet for 3,1 mia. kr. fisk i havnene. Denne værdi voksede til i alt 20,1 mia. kr. i videresalg. Det skyldes især en ubrudt kølekæde og effektive havnefaciliteter.

De fem havne i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande modtog i 2012 67 pct. af landingerne af industrifisk og hele 81 pct. af landingerne af konsumfisk. Det er i alt 78 pct. af den samlede landingsværdi og 76 pct. af den samlede landingsmængde i hele Danmark. De mellemstore havne i fx Nexø, Strandby, Hundested og Thorsminde dækker resten af fangsterne og efterlader en lille andel til ikke-kommercielle havne baseret på kystfiskeri.

Danske Havnes forslag til mulige strategiske tiltag i en dansk vækstplan for fiskeriet:

  1. En national strategi for industrifiskeriet
  2. En analyse af udviklingen i andre EU havne og muligheder for at tiltrække udenlandske fiskerilandinger til Danmark – dette for at styrke adgang til råvarer og fastholdelse af dansk fiskeriindustri
  3. Bedre adgang for yngre fiskere. Hjælp til etablering, investering i båd, udstyr og kvoteopkøb – ligesom der eksisterer en støtte til yngre landmænd
  4. Flere fiskere med direkte salg til danske forbrugere. Kun 5 pct. af dansk fangede fisk ender hos forbrugerne i dag. Mindre transporttid fra fangst til forbruger
  5. Øget dansk forbrug af dansk fangede fisk
  6. Analyse af regler og mulighed for regelforenkling og fjernelse af administrative byrder

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen