Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Miljøministeren og fødevareministeren udlægger nu nye områder af Kattegat til Natura 2000. Godt for de naturtyper, der skal sikres gunstige levevilkår. Danske Havne spørger, hvilken betydning det har for de erhvervsinteresser, der er i området. Det er f.eks. klapning, råstofindvinding og brug af bundtrawl, der fremover bliver forbudt. Skal der ikke laves økonomisk og administrativ konsekvensvurdering af den slags?

Miljøminister Kirsten Brosbøl og fødevareminister Dan Jørgensen udpeger 650 kvadratkilometer af Kattegat som Natura 2000 område.  Det svarer til 9 pct. af den danske del af Kattegat, som udpeges i tilgift til de områder, der allerede er udpeget. Natura 2000 områder er flere steder i landet kommet meget, meget tæt på havne og sejlrender.

Målet er at skaffe mere ro for de koraller og krebsdyr, der lever i den dybe del af Kattegat. Konsekvensen er blandt andet, at det fremover bliver forbudt at klappe opgravet sand og grus, at indvinde rådstoffer og at bruge bundtrawl i området. Selvom havnene ikke er direkte berørt nu, kan det risikere at få betydning for de fremtidige aktiviteter både i form af sejlrender og havneudvidelser.  Det kan også få konsekvenser for aktiviteter, der sker i nærheden af Natura 2000 områder. Ikke mindst fordi der ofte kommer VVM krav for at sikre, at der ingen påvirkning er ind i området. Det er ofte både meget tidskrævende og dyrt for den, der f.eks. ønsker at klappe.

At Natura 2000 indsatsen og handlingsplanerne bliver en bekostelig affære for stat og kommuner er nævnt i materialet. Skønnet er 2 mia. kr. Danske Havne er dog bekymret over, at myndighederne ikke fortæller noget om økonomiske og praktiske konsekvenser, der er eller kan komme for havne og øvrige erhverv, når der udlægges nye områder.

Du kan se, hvor de beskyttede, danske områder er her.

Se høringssvar fra Danske Havne og Frederikshavn Havn her.

Natura2000.jpg

For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her.
Kilde: Europa Kommissionen

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen