Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Carsten-Kruse

Danmarks største erhvervshavn har valgt Carsten Kruse, 52 år, som ny kommerciel direktør. Han er aktuelt ansat som trafikdirektør hos Samsø Rederi og har mere end 30 års erfaring fra den maritime branche – heraf 27 år i ledende stillinger.

Carsten Kruse fik for syv år siden til opgave at etablere Samsø Rederi, som i dag har ca. 85 medarbejdere og to faste forbindelser fra Samsø til hhv. Hov og Aarhus. Han har lang ledelsesmæssig erfaring og har desuden været meget driftsorienteret i sit nuværende job.

”Vi har valgt Carsten Kruse ud fra hans ledelsesmæssige kvalifikationer, men også hans lange erfaring indenfor logistik, færgefart, salg og marketing,” fortæller CEO Thomas Haber Borch fra Aarhus Havn.

Inden Carsten Kruse kom til Samsø Rederi har han haft en lang karriere i Stena Line, hvor han bl.a. var adm. direktør i det danske selskab, og han har desuden været ansat hos Molslinjen som booking- og trafikchef og før det hos Scandlines.

Aarhus Havns nye kommercielle direktør glæder sig til både de ledelsesmæssige opgaver og til at arbejde med forretningsudvikling sammen med både medarbejdere og virksomhedens kunder.

”Aarhus Havn er i gang med en fantastisk spændende udvikling og en kommende udvidelse, der for alvor vil cementere havnen som hele Danmarks erhvervshavn. Det glæder jeg mig til at blive en del af, og samtidig skal jeg i dialog med alle nuværende kunder og aktører for at se, om vi sammen kan gøre det endnu bedre,” siger Carsten Kruse, der tiltræder hos Aarhus Havn 1. oktober 2021.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen