Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

DTU Michael Henriques, Nærsøfart

Udviklingsmulighederne for nærsøfart ligger ikke lige for, hvis man skal tro på en ny rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Nærsøfarten er i modsætning til den interkontinentale søfart meget konkurrenceudsat og truet af andre mere fleksible og hurtigere transportformer.

DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har udgivet rapporten ‘Omkostninger i Transportkæder’. Rapporten skal sætte fokus på de omkostninger, der er i nærsøfart når det er sat over for andre transportmodaliteter.

Det er svært at se vækstpotentialet for nærsøfart. Rederierne har allerede budt ind, og det er de mest optimale ruter vi har tilbage i dag, siger én af forfatterne til rapporten, chefkonsulent hos Transport DTU, Michael Henriques.

Nærsøfart er for ufleksibel

Den største udfordring for nærsøfarten er for- og eftertransporten. I de fleste tilfælde findes køber og sælger uden for havnen. Derfor er nærsøfart nødt til at benytte sig af flere omladninger mellem transportformer, som tilsammen udgør omkring 40 % af den samlede transportomkostninger fra havn til havn.

Der skal skæres nogle omkostninger i transportkæden før nærsøfart bliver rigtig attraktiv. Det gælder både udgifter til mellemled, transportskift og håndtering i terminaler, men der er ikke meget at komme efter, siger chefkonsulent hos DTU, Michael Henriques.

En opgørelse viser, at der er 14 led i en transportkæde, som inkluderer nærsøfart, mens der kun er ét led, hvis godset bliver transporteret med lastbil. Det er netop lastbilen, der er nærsøfartens største konkurrent. Ny teknologi har medført en masseproduktion af lastbiler, som hurtigt kan omstilles afhængigt af godstype, mens der ikke er sket nogen stor udvikling inden for nærsøfarten.

En autonom transportkæde

En autonom transportkæde kan gøre nærsøfarten attraktiv og konkurrencedygtig i forhold til lastbilerne. Allerede nu ses de første skridt inden for autonome skibe, lastbiler og havneterminaler. En autonom transportkæde vil være med til at skære de omkostninger, som er nødvendige for at gøre nærsøfarten attraktiv.

Store skibe er ikke nødvendigvis bedre når det kommer til nærsøfart. De tager for lang til at laste og lodse. Mindre autonome skibe vil gøre nærsøfart mere fleksibel og øge hastigheden inden for transportkæden, siger Michael Henriques.

Havne er sikrede

Det er ikke nærsøfarten, som kommer til at definere skæbnen for havnene. Havnene er en del af fremtidens transport, det er de i kraft af deres geografiske placering, store arealer og funktion som transporthubs.

I fremtiden er der gode muligheder i at lade havne fungere som distributionscentre, hvor gods kan komme ind og ud med autonom teknologi. Men det kræver store investeringer og samarbejder fra havnenes side, siger Michael Henriques.

Havne er tæt forbundne med søfarten, men allerede i dag transporteret 70 % al gods på havne via de grå veje på den ene eller anden måde.

Læs hele rapporten fra DTU her

Ved spørgsmål til rapporten, kontakt Michael Henriques på mihen@dtu.dk.

Se flere nyheder fra Danske Havne her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen