Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Capture

Horsens

Ny trafikplan er en blåstempling af Horsens Havn

Horsens Erhvervshavn er en naturlig del af fremtidens Horsens. Det må være konklusionen på den trafikplan, som Horsens Kommune netop har lagt frem.

En væsentlig del af planen er anlæggelsen af en ny vej i forlængelse af den nye, sydlige omfartsvej. Den nye vej skal forbinde havnen med Bollervej og det har to åbenlyse gevinster: Dels giver det en klart kortere transporttid fra havnen til motorvejen, dels trækker det meget af den tunge og langsommere trafik ud af midtbyen til gavn for borgerne.

Med til billedet hører, at den nye motorvejstilkørsel ved Hatting fra sommeren 2018 giver en bedre og direkte til- og frakørsel for aktiviteterne på havnen.

Foreløbig opererer planen med, at den nye omfartsvej skal stå færdig om godt 10 år, men det lange tidsperspektiv bekymrer ikke havnedirektør Claus Holm Christensen.

-For havnen og de ca. 800 arbejdspladser, der er forbundet med havnen, er denne plan meget vigtig. Planen understreger, at Horsens ønsker en aktiv erhvervshavn i mange år fremover, og for virksomhederne betyder det, at den sidste rest af tvivl om fremtiden nu må være visket bort. Erhvervshavnen er her også i fremtiden, og for virksomhederne giver det en sikkerhed for, at det kan betale sig at investere i Horsens, siger han.

Se Horsens Havns nyhedsbrev her

Kontakt Horsens Havn her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen