Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Vrag og tabt gods. Nogle gange bliver de kaldt en ”øje-bæ.” Andre gange er dykkere helt vilde med dem. Men både vrag og gods kan udgøre en risiko eller ulempe. Der skal ryddes op. Danmark har tiltrådt den internationale Vragfjernelseskonvention, men går også videre i implementeringen. Det giver myndighederne bedre mulighed for at få fjernet vrag og tabt gods for ejerens regning. Det kan dog også få uventede konsekvenser for den, der slæber noget.

Vrag, der ligger på havbunden eller ved kysten, skal udgøre en risiko for miljø eller sikkerhed, hvis ejeren i dag skal have påbud om at fjerne vraget. Er det blot grimt, bliver det liggende, hvis ejeren ikke vil fjerne det. Det er myndighederne, der træffer afgørelse om, hvorvidt et vrag skal fjernes eller ej. Derfor ender det offentlige også nogle gange med at hænge på regningen. Det bliver der ændret på, når skibsejere fra den 14. april 2015 får et objektivt ansvar for at få fjernet vrag og tabt gods. Samtidig skal skibene have en forsikring.

De danske regler for vrag og tabt gods går videre end de internationale og skal gælde i dansk territorialfarvand. Alle skibe ned til 20 BT skal have en forsikring eller stille anden garanti. Også fiskefartøjer. Når grænsen ikke er sat ved konventionens 300 BT, er det ud fra devisen, at mindre skibe også forliser i danske farvande. Fremover skal alle skibe over 300 BT, der anløber danske havne, ydermere have et certifikat for, at der er tegnet den krævede forsikring. Hvis de ikke har det, kan de nægtes fart i dansk farvand.

Definitionen af vrag bliver også bredere. Hvis et skib taber gods, som er lastet på skibet, er det som udgangspunkt også rederens ansvar, uanset om vedkommende har deltaget i lastningen eller ejer godset. Det er rederens ansvar at få det fisket op og fjernet.

Der er også vedtaget særlige bestemmelser, der vedrører slæbebåde. Taber bugserbåden genstande i dag, er der et ansvar, hvis man har handlet uforsvarligt. Taber bugserbåden noget fremover, er det bugserbådens ansvar at få det afmærket og samlet op. Det er i strid med normal praksis, og derfor arbejdes der primært mellem Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen på en løsning. Det er forventningen, at sølovens § 166, stk. 6 og § 168, stk. 2 ikke træder i kraft i deres nuværende ordlyd, før der er fundet en løsning.

Se mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside her.

For mere information kontakt Nete Herskind, Danske Havne.

IMO logo.jpg
Kilde: IMO

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen