Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Kilde: Skagen Havn
Kilde: Skagen Havn

Budskabet var klart, da de seks vestkysthavne torsdag den 13. september 2018 var samlet til årsmøde i Skagen. De seks vestkysthavne udgør en national styrkeposition indenfor fiskeriet, og sådan skal det vedblive at være. Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne udtaler:

”Enkeltsager har fået lov til at skygge for fiskeriets positive effekter på samfundet. Fokus skal tilbage på det væsentlige – på fiskeriet og den værdiskabelse, det medfører. Vi skal have sat fokus på, at Danmark er EU’s største fiskerination med landinger for en værdi af 3,6 mia. kr., at fiskerierhvervet bidrager med 12,5 mia. kr. til BNP, og fiskerihavnene i Danmark betyder en lokal beskæftigelse på op til 10 procent.”

Fra 2012 til 2017 har fiskerihavnene på den jyske vestkyst forstærket det lokale fiskeri. Over de seks år er landingsmængden forøget med 10 pct., hvilket betyder, at dansk fiskeri er blevet samlet på vestkysten. De seks havne håndterer tilsammen 91 pct. af alle landinger til en værdi af over 3,1 mia. kr. Der er dermed ingen tvivl om, at fiskeriet er fundamentet i vestkysthavnene.

Stærk position kræver investering

Havnes investeringer i bl.a. bedre adgang til fartøjer, servicehaller, kølekæder og fiskeriauktioner betyder, at havnebyerne får økonomisk mest ud af den fisk, der fanges. Fiskerihavnes program i EU’s fiskerifond har været en stor hjælp tidligere. Direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen, udtaler:

”Tilskud fra EU’s Fiskerifond har i høj grad hjulpet til at fastholde og kvalitetssikre dansk fiskeri. Vestkysthavnene håber, at der igen fremover vil være en mulighed for fiskerihavnene at søge EHFF-midler, når fiskeriordførere laver et nyt program for fiskerihavne for 2020 og frem.”

På årsmødet i Skagen var bestyrelser og ledelser for vestkysthavnene i Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals, Thorsminde og Skagen samlet for at fremme fælles interesser i fiskeriet som bærende erhverv i havnene i kombination med den positive udvikling i nye forretningsområder.

For nærmere oplysning kontakt venligst: Tine Kirk Pedersen, direktør, Danske Havne, M: 20208615

 

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen