Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Christian sc production

Med sommerens kommen er det også ved at være sidste dag for mig i Danske Havne. Jeg har været her siden februar, og hvilke fem begivenhedsrige måneder det har været for mig og for Danske Havne. Et direktørskifte, en ny formand og en ny bestyrelse samt ikke at forglemme en stor havnekonference. Havnekonferencen er i mine øjne et af højdepunkterne de seneste fem måneder. Og så alligevel ikke helt – for i virkeligheden er det dagligdagen i sekretariatet, jeg kommer til at savne mest. Fra den allerførste dag er jeg blevet mødt med en venlighed og professionalisme, som jeg virkelig har værdsat.

Min praktikperiode i Danske Havne har givet mig mulighed for at prøve kræfter med en række forskellige arbejdsopgaver. Mange af opgaverne har været kommunikationsrelaterede, og da jeg læser en kandidat i dansk, har det været spændende læring at skrive artikler og lave pressemeddelelser, som rent faktisk bliver anvendt. Udover de mange skriveopgaver har jeg også lavet flere videointerviews, bl.a. med folketingspolitikere ved havnekonferencen i april (Videoer fra Havnekonferencen). Selvom de fleste af mine arbejdsopgaver har været relateret til kommunikation – på den ene eller den anden måde – har jeg også stiftet bekendtskab med flere arbejdsopgaver, hvor jeg har været på ude på ”dybt vand”. Eksempelvis har jeg arbejdet en del med Excel, hvor jeg har lavet tabeller og grafer til at illustrere havnenes vækst og specialiseringer i bl.a. Havnepolitisk redegørelse (Se Havnepolitisk redegørelse her). Ligeledes har jeg brugt lang tid på at gennemgå tal og regnskaber til brug i analyser for medlemmerne. Tal er ikke noget, der fylder særlig meget på mit danskstudie, så det har været en anderledes udfordring, som jeg føler har givet mig et godt indblik i, hvilke arbejdsopgaver man nemt kan støde på, når man har et arbejde i den ”virkelige verden”.

Der er ingen tvivl om, at jeg tager fra Danske Havne med et helt andet indblik i, hvad det vil sige at besidde et fuldtidsjob. Denne erfaring skyldes alle i sekretariatets vilje til at inddrage mig i deres hverdag – både nuværende og tidligere kollegaer. Jeg kommer virkelig til at savne alle i Bredgade, men samtidig er jeg meget tilfreds med min praktikperiode, som virkelig har levet op til alle de forhåbninger, som jeg havde, inden jeg startede.

Læs flere nyheder fra Danske Havne her.

Christian sc production
Billedet viser Danske Havnes praktikant og partner
i SC Production, Christian Dunthorne-Bille

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen