Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Godsomsætningen steg med 2 procent i 2013

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at godsomsætningen på erhvervshavnene i Danmark steg med 2 procent i 2013.

Hvordan har godsomsætningen i de danske erhvervshavne været i 2013, når en netop offentliggjort analyse fra Sverige viser, at aktiviteten i de svenske havne faldt med 7 procent i 2013?

Det spørgsmål har vi fået svar på i dag, hvor Danmarks Statistik netop har offentliggjort den samlede godsomsætning over danske havne. Aktiviteten er steget. Mest på gods med fragtskibe med 3 procent fra 2012 til 2013 og med færger med mere beskedne 1 procent. I alt 88 mio. ton gods blev håndteret i danske havne i 2013.

Tom Elmer Christensen, Sekretariatschef i Danske Havne, udtaler: ”Danske Havne er er godt tilfredse med udviklingen i 2013. I 2012 så vi en svag tilbagegang fra 2011, og derfor er det rigtig positivt, at vi igen kan konstatere fremgang i de danske erhvervshavne.”

Stigningen i godsomsætningen skyldes blandt andet en markant stigning fra 2012 til 2013 i ’fast bulk i øvrigt’ på 147 procent. Gods i containere er steget svagt med 2,3 procent, og endeligt kan der ses et opsving på 8 procent i mineralske olieprodukter fra 2012-2013.

De større danske erhvervshavnes samlede omsætning er også steget fra 2012 til 2013. Den stigning skyldes ikke alene godsomsætning. Der er tale om en øget indtjening på stigende arealleje- og serviceindtægter. Havnenes økonomi er stærk bl.a. på grund af en stigning i godsomsætning, men havnene har altså flere ben at stå på, der alle bidrager til at øge havnenes omsætning og sikre mindre konjunkturfølsomhed.

godstal 2013.jpg

For mere information. Kontakt Sekretariatschef, Tom Elmer Christensen, Danske Havne, mobil nr.: 21 20 88 89.

Link til Danmarks Statistik

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen