Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Vækst i krydstogter skaber mulighed for Danmark som krydstogtdestination. Debat under Folkemødet er med til at skabe et grundlag for en national strategi

Danske Havne, Danske Byggeri og Danske Anlægsentreprenører arrangerer debat under Folkemødet på Bornholm fredag den 13. juni 2014 kl. 9.00 – 9.45 i Dansk Byggeris telt med temaet: Krydstogt som vækstskaber i danske havnebyer

Antallet af krydstogtpassagerer, der har besøgt Danmark, er fra 2005 til 2012 steget med imponerende 96 procent. I 2013 er udviklingen fladet ud, og derfor er det vigtigt, at vi nu gør en indsats for at fremtidssikre krydstogtsområdet.

Erhvervspolitisk chef for Dansk Byggeri Torben Liborius guider debatten mellem direktør for Københavns Lufthavne Henrik Peter Jørgensen, adm. dir. for Pension Danmark Torben Möger Pedersen, Borgmester i Helsingør Benedikte Kiær og Global Director for Cruise Lines International Association Bo Nylandsted Larsen.

Sikring af Danmark og Vandkants Danmark som foretrukken krydstogtdestination kræver en ambitiøs strategi, indgående samarbejde mellem havne, private aktører, turistorganisationer og det politiske system. Samt væsentlige investeringer i infrastruktur.

København er Nordeuropas vigtigste turn-around krydstogthavn. De næste 20 år forventes markedet at vokse med 50 mio. passagerer i Europa. Krydstogt er et varieret marked i forhold til skibes størrelse og antal passagerer. Der er derfor mulighed for øget krydstogt i hele Danmark. Der er behov for at segmentere markedet i store og mindre skibe, samarbejde mellem havnebyer omkring ruter samt samarbejde i lokale erhvervs- og serviceklynger om tiltrækning af maritim turisme.

Krydstogtgæster er højtforbrugende og giver en øget omsætning for hele værdikæden – hoteller, turistbusser, restauranter, shopping mv. Og derfor er der rigtig god økonomi i at fastholde den slags turister. En typisk krydstogtturist ligger 42 pct. af feriebudgettet på land.

Det er godt for havnen og havnebyen, at skibe og maritime turister skaber aktivitet. Men vigtigere er, at det skaber aktivitet for en lang række virksomheder i området. Forsyninger til skibe og services og ikke mindst alle aktiviteter til turister, der skal i land for at opleve og bruge penge.

Største krydstogtdestinationer i Danmark er København, Rønne, Aarhus og Skagen:

  • København med op mod 400 anløb og 1 mio. turister
  • Rønne med godt 50 anløb og 50.000 turister
  • Aarhus med ca. 15 anløb og 40.000 turister
  • Kalundborg med 13 anløb og 12.000 turister
  • Skagen med 11 anløb og 5.000 turister

Deltag i debatten og vær med til at formulere fundamentet for en dansk strategi for krydstogt.

Se arrangementet under Folkemødets arrangementer og sæt den i kalenderen her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen