Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Margrethe Vestager opfordres som ny konkurrencekommissær til at se på rammer for fair konkurrence mellem Europas havne

Den 2. oktober 2014 er Margrethe Vestager til høring i Europa-Parlamentet som kommissærkandidat med ansvar for EU’s konkurrencepolitik.

”Danske Havne opfordrer Danmarks nye kommissær til at se på konkurrencen blandt EU’s havne. Eller rettere at skabe fair konkurrence imellem havnene,” udtaler Gitte Lillelund Bech, direktør for Danske Havne. ”Det er en offentlig hemmelighed, at fortolkningen af statsstøtteregler i forhold til havne varierer fra medlemsland til medlemsland. Derfor har Europa-Kommissionen ikke haft held med at udvikle fælles retningslinjer. Det var ellers målet i 1990’erne og igen udmeldt som mål tilbage i 2008. Danske Havne opfordrer den danske kommissær til at indfri dette mål.”

Manglende retningslinjer for statsstøtte til havne har gjort, at flere lande og regioner har udtænkt statsstøtteordninger, der skævvrider konkurrencen. Nogle lande støtter projekter, som ikke kan støttes i andre lande. Eller der er projekter, der kan støttes af EU, men ikke nationalt. Forskellene har en direkte indvirkning på den pris, der betales af havnens brugere. Derfor er der behov for at få set på den skævvredne konkurrence.

Retningslinjer for statsstøtte er meget efterspurgt blandt havne i EU og skulle have indgået i den aktuelle EU-rammelov for havne. Retningslinjer for statsstøtte og en gennemskuelig økonomi i havnes aktiviteter er nøglen til fair konkurrence.

For mere information kontakt:
Gitte Lillelund Bech, direktør for Danske Havne
Mobil: 20 42 30 61 eller mail glb@danskehavne.dk

Følg med når Margrethe Vestager er til høring fra kl. 17.55 den 2. oktober 2014

Gitte Lillelund Bech - fotograf Jakob Carlsen.jpg

Kilde: Jakob Carlsen

 

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen