Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

image002

Placeringen i Nordsøen blev valgt i tæt konkurrence med en placering ved Kriegers Flak i Østersøen.

”Det er klart, at konkurrencen var tæt. For Østersøen er Danmarks ’second-mover-område”, som har et stort udbygningspotentiale,” lyder det fra Rønne Havn A/S’ administrerende direktør Thomas Bendtsen.

Forligskredsen bag Energiaftalen besluttede torsdag, at Danmarks største havvindpark skal ligge i Nordsøen. Den kommende kæmpepark, som navngives Thor og bliver udbudt i 2019, skal levere strøm til 800.000 husstande og vil skabe over 8.000 job i anlægsfasen.

”Den kommende havvindpark bliver vores klart største, og den vil levere et stort bidrag til lokal vækst og den grønne omstilling,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i sin pressemeddelelse og uddyber:

”Havvind er en dansk specialitet, og Nordsøen er godt på vej til at blive et Silicon Valley for havvind, hvilket kun bliver understreget i dag,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Nordsøen var first-mover – Østersøen er second-mover
Rønne Havn A/S er i forbindelse med sin havneudvidelse blandt andet blevet valgt til udskibningshavn, når den 600 MW store havvindmøllepark skal placeres på Kriegers Flak i Østersøen i 2020. Her forventer man fra havnens side egentlig også, at der nok skal falde flere aktiviteter af til Østersøregionen på et senere tidspunkt:

”Jeg vil selvfølgelig ønske tillykke til de kommuner og havne, der får gavn af disse aktiviteter. Ministeren nævner, at han forventer, at det skal yde et godt bidrag til den lokale vækst. Lige akkurat den del er jo vigtig at tage højde for fra politisk side. For hvis Danmark skal bevare den grønne førertrøje indenfor havvind, er det vigtigt, at Danmark ikke bliver delt geografisk på midten. Så er det vigtigt at tænke hele Danmark med,” siger Thomas Bendtsen, der er administrerende direktør for Rønne Havn A/S.

Der er allerede screenet for nye områder i Østersøen, som er erklæret egnet til anlæg af flere havvindmølleparker. Og snart skal to yderligere 800 MW-parker placeres:

”Vi har noteret os, at der er hele to andre 800 MW-parker, som skal placeres, og det ville være mærkeligt, om ikke man tænker i den samfundsøkonomiske effekt i forbindelse med en placering i Østersøen – så de gode tanker om at bidrage til lokal vækst går til forskellige egne af Danmark i kampen om at bibeholde Danmark som ”grøn vindernation,” siger Thomas Bendtsen, der kvitterer for, at forligskredsen viser ambitioner og gode takter på klima- og energiområdet.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen