Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Kraner Aarhus Havn

Havnens kraner er byens vartegn

Når man kører ind i Aarhus fra syd, og er så heldig at lande på Genvejen, kan man fra toppen se ind over Aarhus. Tårne, hoteller, spir. Et rigtigt citycentrum i det fjerne. Og kraner. Store, flotte kraner. Kranerne markerer synligt, at hér er havnen, på den anden side af Domkirken, Hotel Comwells sorte tårn og det markante Rådhustårn.

Aarhus er havnen og havnen er Aarhus. Havnen fylder næsten lige så meget som byen indenfor de gamle Ringgader. Men det skal også til. For den er Danmarks største erhvervshavn og landets absolut største containerhavn. Aarhus Havn håndterer næsten to tredjedele af alt containergods i Danmark, verdens største containerskibe kan lægge til kaj her.

Tre millioner færgegæster rejser årligt ind og ud af byen med Molslinjens katamaraner, der årligt fragter 1,5 millioner biler mellem Jyllands hovedstad og Sjælland.

Som om det ikke var nok, letter og lander landets eneste rutevandflyver også her i Aarhus havn – den fragter på 50 minutter travle gæster direkte til Københavns Havn eller den anden vej. Ikke mange spåede den flyvske ide en fremtid, men vandflyveren bed sig fast – præ Corona. Nu er der to, og de er i gang igen.

Her i maj begynder den nye passagerfærge mellem Aarhus og Samsø også sin rute-sejlads, med afgang fra havnens gamle bassin 1. Lige ved siden af kulturhuset og biblioteket DOKK1, der ligger, hvor den gamle Århus-Kalundborgfart i gamle dage havde sin faste plads, fra midten af 60’erne overvåget fra Hotel Atlantic, der med sine 10 etager og 37 meter næsten var et højhushotel dengang.

Siden er alt blevet højere, større og bredere i Aarhus.

De fire yderste kraner på den mere end en kilometer lange containerkaj i havnen kan til eksempel række mere end 62 meter ud over kajkanten. Det er nødvendigt for, at kranerne kan nå hen over de store containerskibe. Lyder det voldsomt, vil det muligvis chokere, at de i forvejen store kraner står foran udvidelser; i højde og drøjde. Dét er nødvendigt for at modsvare fremtidige krav om at kunne løfte højere og favne bredere. I maj i fjor blev til eksempel verdens største containerskib søsat i Kina. Det er 400 meter langt, 61 meter bredt og kan fragte 24.000 standard 20-fods containere, der måler ca. 6 gange 2,4 meter.

Foto: Danske Havne.

Havnen i Aarhus er, med meget god vilje, lige så gammel som byen, der blev anlagt ved åens munding i midten af 700-tallet. Aarhus kommer af Aros, der netop betyder Åens Munding. Den gang opankrede vikinger deres både på stranden, og det er måske lidt flot at kalde det en havn. Men i betydningen for det lille samfund ved åens munding kan opankringspladsen ikke overdrives. Handelen trivedes og gav næring til bosættelsen. Allerede i Middelalderen (herhjemme ca. år 1000-1500) var skibstyperne af en sådan størrelse, at man måtte anvende åen, stranden var ikke længere en egnet ankerplads. Omkring år 1400 bredte byen sig også til sydsiden af åen, og åens nordlige bred ved Immervad – dengang et vadested over åen, i dag en central lille gade i midtbyen – blev gjort til en egentlig havn.

Havnen har alle dage som havn været orienteret mod handel med udlandet. Den lokale avis, Aarhus Stiftstidende, har i en artikelrække dette forår berettet om købstaden Aarhus og havnen, der har været hinandens forudsætninger. Avisen beskrev f.eks., at havnen i 1857 – dengang, der kun boede knap 9000 borgere i byen, der i dag huser 350.000 – afskibede 138.445 tønder kornprodukter til udlandet. Heraf de 5.990 tønder med havre så langt væk som til Australien. Aarhus havn har længe været Jyllands port til omverdenen.

Foto: Danske Havne.

I 2021 er Aarhus havn en pulserende arbejdsplads, der har skabt job til op mod 10.000 mennesker, og 150 virksomheder har plads på havnen. Havnen har ugentlige anløb fra de største containerskibe i verden, og foruden at være Danmarks største containerhavn er det også landets største havn for løst, upakket gods – bulk. I 1997 vedtog byrådet i byen Masterplan for udvidelse af havnen, der for længst er gennemført, og aktuelt er der nye planer om en udvidelse mod sydøst. Ved siden af havnens store opgaver på container og bulk, er Aarhus også en stor trafikhavn med både færgefart og vandflyver.

Siden 1874, da DFDS oprettede en passagerdampskibsrute mellem Aarhus og Kalundborg, har der været passagerfart frem og tilbage mellem Aarhus og Sjælland. Nok mest intensivt i 1960’erne, hvor der foruden mange daglige afgange til og fra Bassin 1 i Aarhus også var plads til ruter fra Ebeltoft til Sjællands Odde og fra Juelsminde til Kalundborg samt mellem Grenaa og Hundested, der dog havde sejlet siden 1934.

Færgerne fra Aarhus var i en lang årrække prinsessefærgerne, bl.a. ”M/S Prinsesse Anne Marie”, der blev bygget i Aalborg i 1960 og sejlede 25 år på Aarhus-Kalundborg-ruten. Den repræsenterede god, gammeldags færgedrift – her var et nedre salondæk, der var restaurant med træpaneler, billeder af kongeparret på væggen og Mågestels lignende kaffekopper med underkopper, der klirrede hyggeligt, når færgerne bakkede ind og ud af havnene. Overfarten, der tog tre timer, blev kaldt hurtigruten. Men det var også før Storebæltsbroen – og katamaranfærger, der bragte Jyllands-Sjællandsoverfartstiden ned til ca. en time, men stadig med ”tid nok til en kulinarisk oplevelse”, som Mols Linien markedsførte det.

I dag er der stadig tre millioner passagerer, der rejser ind og ud af Aarhus havn – ikke længere fra Bassin 1 i det indre af den gamle Aarhus havn, men med Mols Linien fra spidsen af Øst molen i Bassin 13. Tallet siger lidt om havnens udvikling i omfang. Det gode, gamle Bassin 1 får dog som nævnt lov til fra slutningen af maj igen at blive afgangssted for en færge. Nu med Samsø Rederis i Kina nyindkøbte fodgænger- og cyklistfærge, ”Lilleøre”, der skal sejle Aarhus-Sælvig på Samsø.

Foto: Danske Havne.

Foråret har budt på gode nyheder for Aarhus Havn. Regeringen har Marselis-tunnelen med i sit udspil til infrastruktur for Danmark, der blev lanceret i begyndelsen af april. Et længe næret ønske for havnen, og helt nødvendigt, for den stadigt stigende godsmængde, der skal transporteres til og fra havnen medfører, at den nuværende adgangsvej kan blive en flaskehals om få år, hvis intet sker.

Nogenlunde samtidig kunne havnen berette, at man i fjor nedbragte CO2-udledningen 14 procent. Den succes gør, at man nu tør love, at man når sit mål for 2030 om CO2-neutralitet. Og desuden kunne havnen berette, at man trods Corona-år i 2020 vækstede og landede et resultat på 71 millioner kroner. Noget, der kaldte på ros fra et enigt byråd på dets møde i april.

Det er ved at være rigtigt forår. Ikke mindst på Aarhus havn.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen