Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Danske Havne er på Folkemødet. Folkemødet bliver anderledes i år. Der er valgkamp, men der vil stadig være mange gode arrangementer på Folkemødet. Se Danske Havnes arrangementer

Børsen redaktør griller Det Blå Danmark på Folkemødet

Kan det Blå Danmark overhovedet levere vækst? Christopher Arzrouni, Børsens debatredaktør, stiller skarpt på Det Blå Danmarks nutid og fremtid i Strandvejens Mødetelt (A44) fredag den 12. juni kl. 11.45 på Folkemødet.

Både regering og opposition har udpeget søfarten og det maritime Danmark som et nationalt vigtigt vækstområde. Men kan Det Blå Danmark overhovedet levere vækst i en tid med øget miljøregulering, faldende oliepriser, faldende fragtrater og hård international konkurrence? Er der rent faktisk vækstpotentiale i dansk skibsfart, danske havne og udvikling og produktion af maritimt udstyr, eller hører de stolte danske traditioner til søs blot fortiden til?

Kom og vær med på Folkemødet 2015, når erhvervspressens måske skarpeste debattør, Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni, ”griller” direktørerne for de tre maritime brancheforeninger, Danmarks Rederiforening, Danske Havne og Danske Maritime.

Debatten ”Kan Det Blå Danmark overhovedet levere vækst?” foregår fredag den 12. juni kl. 11.45-12.45 i Strandvejens Mødetelt – Danchells Anlæg (A44).

Anne H. Steffensen fra Danmarks Rederiforening, Gitte Lillelund Bech fra Danske Havne og Jenny N. Braat fra Danske Maritime ser frem til at krydse klinger med Christopher Arzrouni og lover et interessant og underholdende arrangement.

Job i vandkanten

Danske Havne sætter desuden fokus på ’Job i Vandkanten’ i en særskilt debat torsdag den 11. juni kl.15.00-15.45 i ITD’s gård, G32.

Havne betyder vækst og job i hele Danmark. Men havne kan støve, støje og lugte. Is eller fisk? Erhverv eller bolig? Det er reelle dilemmaer, hvor der skal vælges. Og hvem er bedre til det end politikere – godt hjulpet af erhvervet og tilskuerne?

Debattører:

Havnekoordinator, Jakob Jensen (De bornholmske havne)

Borgmester Benedikte Kiær (C), Helsingør Kommune

Borgmester, Jan Petersen (A), Norddjurs Kommune

Adm. direktør, Daniel Barslund, Svaneke Bryggeri A/S

Cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen, Dansk Metal

Direktør, Jacob Chr. Nielsen, ITD

Direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne

Moderator, Huxi Bach

Sejl ud med Det Blå Danmark under Folkemødet

Danmarks Rederiforening, Danske Havne og Danske Maritime inviterer folkemødedeltagere på en sejltur langs den bornholmske kyst fredag, lørdag og søndag. 

Stik til søs med Danske Maritime, Danske Havne og Danmarks Rederiforening under Folkemødet 2015. Det Blå Danmark byder på underholdende og interessante sejlture langs den bornholmske kyststrækning, når Postbåden Peter stævner ud fra Allinge Havn (H8) – alle er velkomne!

Hver tur varer ca. 45 minutter. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Men kom lidt før, hvis du vil være sikker på en plads. Det hele foregår efter først til mølle-princippet. Læs mere om de enkelte ture i Folkemødeavisen eller på app’en.

Program for sejlturene:

Lørdag den 13. juni 2015

Kl. 11.30-12.15: Sejl ud med A2SEA – verdensførende inden for havmøller. Indlæg ved Jens Frederik Hansen, CEO i A2SEA.

Kl. 12.15-13.00: Sejl ud med Det Blå Danmark og hør om maritime uddannelser. Indlæg ved Tine Kjær Hassager, kommunikationschef fra DTU.

Kl. 13.00-13.45: Sejl ud med Frømandskorpset. Indlæg ved Frømandskorpset.

Søndag den 14. juni 2015

Kl. 9.30-10.15: Sejl ud med det Blå Danmark og gør karriere. Indlæg ved Lone Reppien Thomsen, Det Maritime Udviklingscenter på Bornholm.

Kl. 10.15-11.00: Sejl ud med Rønne Havn A/S. Indlæg ved adm. direktør Thomas Bendtsen, Rønne Havn A/S.

To ekstra sejlture fredag Vi har desuden åbnet to ekstra sejladser fredag den 12. juni. Det er kl. 15.00 og 17.30, og disse sejlture kræver tilmelding til sdp@danskemaritime.dk. Du kan tilmelde op til 4 personer og husk at skrive, hvilket tidspunkt, du ønsker.

Det Blå Danmarks arrangementer på Folkemødet er støttet af Den Danske Maritime Fond.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen