Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Etape 4. Foto: Vordingborg Havn
Etape 4. Foto: Vordingborg Havn

Vordingborg Kommunes største anlægsprojekt skal bygges af M.J. Eriksson A/S i samarbejde med Norrecco og arkitekt- og ingeniørrådgiverfirmaet, Sweco. Projektet er den nye etape på Vordingborg Havn, der udgør omkring 200.000 m2 havneareal samt 160 m kaj.

”Vi har igennem hele tilbudsfasen haft en rigtig god dialog med Vordingborg Havn, og vi er derfor meget glade for, at opgaven nu er tildelt M.J. Eriksson, så vi kan fortsætte det positive samarbejde.

Vi har stor erfaring med udførelse af landindvinding og havneudvidelser fra tilsvarende projekter rundt om i hele landet, og entreprisens omfang og indhold giver os mulighed for bringe mange af vores fagkompetencer i spil på den front. Samtidig har vi mange dygtige medarbejdere med bopæl på Sydsjælland og øerne, som i de næste 4-6 år kan se frem til fast arbejdsadresse”, siger projektchef Dennis Laursen fra M.J. Eriksson.

Salgsdirektør fra Norrecco, Peter Arevad ser også frem til at komme i gang med projektet: ”Norrecco glæder sig over at være en del af det hold, som skal etablere den næste havneudvidelse i Vordingborg. Norrecco kan herigennem bidrage med kompetencer indenfor jordhåndtering samt gennem vor markedsforankring sikre tilførsel af de ønskede mængder.”

Erfaring med nyttiggørelses- og landindvindingsprojektor

Vordingborg Havn har solid erfaring med nyttiggørelses -og landindvindingsprojekter, blandt andet igennem sit partnerskab i EU Interreg projektet DUAL Ports. Havnen har siden den seneste udvidelse haft en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der ønsker at etablere sig på havnen, men på trods af udvidelsen, der blev færdig i 2019, er al plads udlejet. Pt. er der venteliste på virksomheder, der ønsker at etablere sig på havnen i Vordingborg. ”Vi er utroligt glade for at M.J. Eriksson og deres samarbejdspartnere skal stå for den nye etape, som er et helt enestående og visionært projekt af sin art, og vi glæder os rigtigt meget til samarbejdet”, lyder det fra havnedirektør Jan-Jaap Cramer.

Vækst og potentiale for erhvervsudvikling

”Vordingborg Havn støtter op om kommunens vedtagne strategier og vil til en hver tid arbejde for at bidrage til og skabe rammer for erhvervsudviklingen i Vordingborg Kommune. Udvikling er altafgørende for, at vi nu og i fremtiden kan tiltrække bosætning, skabe vækst og styrke økonomien. Vi skal huske at give os selv et skulderklap og være stolte af, at der faktisk er investeringslystne virksomheder, der ser et kæmpe potentiale i Vordingborg Kommune,” udtaler Havnebestyrelsesformand Poul A. Larsen, som også glæder sig meget over, at M.J. Eriksson A/S skal stå i spidsen for projektet.

Tidshorisont

Projektet forventes at tage 4-6 år. I den tid skal der bruges arbejdskraft – både til selve anlægsarbejdet, men der vil også afledt beskæftigelse. Desuden vil de virksomheder, der på nuværende tidspunkt allerede har lagt billet ind på at leje de fremtidige havnearealer betyde arbejdspladser i kommunen. Virksomhederne omfatter både traditionelle shippingvirksomheder, entreprenører, transportører og jordhåndteringsfirmaer og senest Vordingborg Biofuels, der vil producere grønt brændstof.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen