Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

admin-ajax

Havnen i Thorsminde har den korteste afstand til den kommende havvindmøllepark 20 km ude i Nordsøen. Derfor vil Holstebro Kommune gå i dialog med lokale firmaer og leverandører, der kan servicere de 8.200 jobs, som kommer i anlægsfasen, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Holstebro Kommune ser store gevinster ved projektet i form af vækst og arbejdspladser i kystkommunerne tæt på Danmarks største havvindmøllepark “Thor”.

“Det her giver et kæmpe potentiale til hele området langs kysten, men ingen kan løfte hele opgaven uden at arbejde sammen. Mens andre havne måske bedre kan byde ind på opgaven som installationshavn i anlægsfasen, så er Thorsminde ikke til at komme uden om som servicehavn for de skibe, der efterfølgende skal servicere vindmølleparken,” siger borgmester H.C. Østerby.

Tid er penge, og Thorsminde tilbyder den absolut korteste søvej, når mandskab og anlægsarbejdere skal frem og tilbage fra det udpegede område mindst 20 km ude i Nordsøen. Erhvervshavnen ligger således optimalt placeret og har plads til etablering af de fremtidige servicefaciliteter.

Grøn omstilling får væksten til at snurre
Møllerne skal levere grøn strøm til minimum 800.000 husstande og bliver et væsentligt bidrag til den nationale grønne omstilling. Projektet forventes også at skabe vækst og flere lokale arbejdspladser på land. Både direkte relaterede arbejdspladser, en lang række hoved- og underleverandører i vindindustrien, men også i serviceerhvervene.

“Når arbejdet efter planen går i gang om få år, skal vi være klar med et kompetent beredskab af lokale virksomheder, der kan levere 24-7 til en industri med store krav til service. Erfaringer fra lignede projekter viser, at samarbejde med områdets aktører og interessenter er vejen frem for at få udviklet et toptunet speciale, som vindmølleindustrien vil sætte pris på,” siger H.C. Østerby.

Den kommunale selvstyrehavn Thorminde Havn servicerer i dag både skibsfart, fiskeindustri, turisme og andre erhverv.

Kilde: Holstebro Kommune.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen