Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

foto/photo: MEDVIND/Bent Sørensen
foto/photo: MEDVIND/Bent Sørensen

Danske Havne søger to politiske konsulenter med transportpolitisk interesse og solide fagkundskaber.

Danske Havne er en brancheorganisation for godt 50 danske erhvervshavne, der sammenlagt årligt omsætter for ca. 2 mia. kr. Danske erhvervshavne har stor samfundsmæssig betydning som infrastrukturelt knudepunkt og skaber rammer om både rederivirksomhed, mange maritime erhverv, og dertilhørende arbejdspladser.

 Om jobbet

Der søges to politiske konsulenter til at varetage følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af politiske notater, analyser mv.
  • Sekretariatsbetjening af bestyrelsen og Danske Havnes netværk.
  • Skrive debatoplæg, artikler, taler mv.
  • Lave præsentationer og pressemeddelelser.
  • Profilere Danske Havne hos beslutningstagere, i pressen og på de sociale medier via artikler, nyhedsbreve mv.
  • Varetage Danske Havnes politiske interesser som lobbyist over for beslutningstagere i både stat, kommuner og regioner.
  • Yde medlemsservice inden for et bredt fagligt område relateret til danske erhvervshavnes interesseområde.

 Om dig

Der er to ledige stillinger, så der er flere veje til jobbet. Det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i flere af følgende punkter:

  • Du har mindst 3 års erhvervserfaring – men gerne mere – fra fx ministerium, styrelse eller en politisk organisation, som gerne må være medlemsstyret.
  • En samfundsvidenskabelig uddannelse.
  • Solid politisk forståelse, tæft og erfaring, gerne med erhvervs- og vækstpolitik eller fra den maritime sektor.
  • Erfaring som lobbyist eller pressemedarbejder på højt niveau fra en politisk organisation vil vægte højt i forhold til den ene stilling.
  • Analytisk flair og god dataforståelse vil vægte højt i forhold til den anden stilling.

Som person er du først og fremmest resultatorienteret og proaktiv. Vi forventer, at du afsøger både nye og eksisterende muligheder, og får opgaven i mål. Endvidere trives du i en medlemsdrevet organisation, hvor mange forskellige interesser og hensyn skal balanceres, og du forstår, at medlemsservice er højt på dagsorden. Du er positiv og imødekommende, og du ser løsninger, når et grundigt analysearbejde er gennemført. Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, men du er samtidig lyttende og har gode samarbejdsevner både i organisationen og i forhold til omverdenen.

Vi tilbyder

  • Spændende erhvervs- og transportpolitiske opgaver i et politisk miljø.
  • Rig mulighed for at sætte dagsorden på dit eget arbejdsområde – det forventes, at du arbejder meget selvstændigt med stort ansvar for at drive dine opgaver og Danske Havnes politiske dagsorden.
  • Et udadvendt job med en bred kontaktflade blandt Danske Havnes medlemmer og samarbejdspartnere.
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger, der har passion for Danske Havne.
  • Løn efter kvalifikationer.

Lyder jobbet som noget for dig? Så send en ansøgning sammen med dit CV til efn@danskehavne.dk, skriv ”Ansøgning – att. Eva Fiil Nielsen” i emnefeltet. Ansøgningsfrist er tirsdag den 19. juni – men vi indkalder til samtaler løbende. Spørgsmål til stillingerne kan rettes til direktør Tine Kirk Pedersen på telefon 2020 8615 eller via mail på tkp@danskehavne.dk.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen