Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Foto: Total
Foto: Total

Danske Havne bringer her en pressemeddelelse fra Frederikshavn Havn omkring havnens rolle i Tyragenopbygningen der ledes af Total:

I dag begynder et nyt kapitel i Total’s store Tyragenopbygning, når den første af de to store hovedplatforme fra Tyra-feltet – de to integrerede beboelses- og procesplatforme fra Tyra Øst og Tyra Vest – ankommer til Modern American Recycling Services’ (M.A.R.S.) genanvendelsesværft i Frederikshavn.


Den enorme hovedplatform Tyra Øst vejer 14.000 ton eller det samme som to Eiffeltårne. Platformen lagde til kaj på prammen Iron Lady tirsdag den 4. august efter midnat. Over de kommende dage sættes platformen på land.


Nedtagning og genanvendelse af de gamle Tyra-platforme er et af hovedelementerne i det store Tyra-genopbygningsprojekt, der omfatter nedtagning af platforme svarende til syv Eiffeltårne beliggende 225 km ude i den danske Nordsø.


DUC-partnerne har investeret 21 mia. kroner i genopbygningen, som er den største olie- og gasinvestering nogensinde i den danske del af Nordsøen. Projektet skal sikre fortsat produktion af naturgas mindst 25 år efter genåbningen af det nye Tyra i 2022.
Morten Hesselager Pedersen, Projektdirektør for Tyra-genopbygningen, siger; ”Vi tager hul på et nyt kapitel i vores kæmpe genopbygningsprojekt, når den største af Tyra-platformene lander i Frederikshavn. Vi glæder os over, at Tyra-projektet har skabt grundlag for en massiv investering i et topmoderne genanvendelsesværft på dansk grund. Vi har sat høje krav til de værfter, som skal nedbryde platformene, og vi forventer derfor, at mere end 95% af det gamle Tyra kan genanvendes og genbruges. I alle dele af genopbygningen har vi lagt stor vægt på bæredygtighed. Det betyder, at de gamle platforme genanvendes, ligesom vi genbruger en stor del af platformbenene i det nye Tyra, som også er designet, så vi forventer en markant reduktion af CO2-udledningen på 30%.”


Genanvendelse i det Nordjyske
Frederikshavn Kommune og den kommunalt ejede Frederikshavn Havn har spillet en vigtig rolle i at sikre et bæredygtigt grundlag for M.A.R.S blandt andet ved at udbygge havneområdet, hvor værftet er placeret.


Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommunes borgmester siger; ”Jeg er glad og stolt over, at vi kan byde Tyra-platformene velkommen, og at vi i Frederikshavn har formået at tilpasse og udvide vores havneområder, så vi kan huse verdens første specialbyggede genanvendelsesværft. På Frederikshavn Havn tilbydes bærerdygtig genanvendelse til gavn for miljøet. Samtidig er de nye genanvendelsesopgaver vigtige for udviklingen af Frederikshavn Kommunes erhvervsliv, og de nye arbejdspladser der skabes, og hvor vi som kommune kan bidrage med en lang tradition og lokale kompetencer inden for metalarbejde”.
Havnedirektør Mikkel Seedorff Søren ser ankomsten af platformene fra Tyra som den foreløbige kulmination på en målrettet og intensiv indsats for havnens bestyrelse og ledelse;
”Det er resultatet af et mangeårigt arbejde for at sikre Frederikshavn Havn en position som et center for bæredygtighed og genindvinding, når det gælder genanvendelse af både skibe og
Total E&P Danmark A/S Britanniavej 10, 6700 Esbjerg, Denmark, Company reg. no. 22757318
offshore-installationer. Når Total og DUC-partnerne nu har valgt at placere det, der er Danmarks største genanvendelsesprojekt, hos M.A.R.S. på Frederikshavn Havn, så ser vi det som et bevis på, at vores strategi er kommet godt fra start, og det er takket være et godt samarbejde med myndigheder og M.A.R.S. samt de øvrige aktører i genindvindingsbranchen på havnen.”
Danmarkshistoriens første

Nedtagningen af de gamle platforme på Tyra-feltet er i fuld gang, og over de kommende uger vil M.A.R.S. af to omgange modtage de to store hovedplatforme.
Platformene ankommer i Frederikshavn præcis som de er – det vil sige, at alt indvendigt vil se ud, som da den sidste mand gik fra borde ude på Nordsøen. Det er herfra M.A.R.S.’ opgave at sørge for, at mest muligt af platformene kan genbruges og genanvendes.
Kim Thygesen, Direktør for M.A.R.S Europe, siger ” Der er tale om den største genanvendelse af offshore-installationer i Danmarkshistorien. Vi er stolte over, at M.A.R.S. er blevet valgt til opgaven, som vi ser frem til at løse med fokus på, at de gamle Tyra-platforme genanvendes og neddeles på den mest miljørigtige måde. Vores værft er bygget til formålet helt fra bunden, og derfor har det været muligt at indtænke innovative løsninger for sikkerhed, bæredygtighed og miljø. Vores samarbejde med Frederikshavn Havn og de lokale myndigheder omkring tilblivelsen af værftet, har skabt et moderne og sikkert værft i verdensklasse”


Virksomheden Allseas har hovedkontrakten på nedtagning og genanvendelse af de to hovedplatforme – Tyra Øst og Tyra Vest, og det er under den kontrakt, at M.A.R.S. er engageret.
I løbet af august vil Allseas’ konstruktionsskib Pioneering Spirit stå for nedtagningen på Tyrafeltet, hvor platformene bliver løftet af i et enkelt løft og derefter afleveret i ét stykke i Frederikshavn. Pioneering Spirit er verdens største konstruktionsskib, og det er omkring en halv kilometer langt.


”Vi bruger den nyeste teknologi og de nyeste teknikker for at sikre, at genopbygningen udføres sikkert og bæredygtigt. Ved at løfte platformen af i ét samlet stykke flytter vi hele arbejdet med at nedbryde platformene på land, hvor det nemmere og mere sikkert at arbejde sammenlignet med 225 km ude på havet,” aflsutter Morten Hesselager Pedersen. Under arbejdet i Frederikshavn vil Total have en firmarepræsentant samt en sikkerhedsrepræsentant tilstede på værftet for at følge arbejdet.

KONTAKT:

Yderligere information samt mulighed for optagelser på havneområdet tirsdag den 4. august 06.00 – 09.00;

Anne Kathrine Voldsgaard, Pressemedarbejder Total, +45 2869 7683

  • Total: Morten Hesselager Pedersen, Kontakt; Anne Kathrine Voldsgaard, Pressemedarbejder Total, +45 28 69 76 83
  • M.A.R.S.: Direktør, Kim Thygesen: +45 53 36 51 79
  • Frederikshavn kommune: Borgmester Birgit S. Hansen: +45 29 16 30 39
  • Frederikshavn Havn: Havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen: +45 40 62 60 05

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen