Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Blå vækst i EU kræver mere end politiske skåltaler. De maritime organisationer i EU savner politisk hand-ling til at tage konkrete initiativer for at føre EU-politikernes høje ambitioner for blå vækst ud i livet. Det samme er gældende for en ny dansk regering, der passende kan følge op på Vækstplan for Det Blå Dan-mark med fokus på mere dansk nærskibsfart.

Nærskibsfart – de blå motorveje – er en bæredygtig transportform, der aflaster flaskehalse og tung trafik på vejene, når varer fragtes imellem EU-landene. Da der er politisk enighed i EU om at fremme søfart, må der også være enighed om at skabe de rigtige rammer for, at erhvervet kan omsætte potentialet til reel udvikling. Til blå vækst og maritime job. Det er sund fornuft.

Europas maritime organisationer står sammen om et åbent brev til EU’s politiske beslutningstagere. Formålet er at få sat skub i initiativerne bag Athen Deklarationen fra 2014, hvori EU’s maritime ministre ønsker at udnytte det fulde potentiale ved nærskibsfart samt de services, som opstår ved søtransport. Et år efter er der endnu ikke taget konkrete initiativer. EU går derfor glip af vækst og nye job.

Den nuværende danske regering har haft succes med sine initiativer i Vækstplan for Det Blå Danmark. Mange udfordringer kom i fokus, nogle blev løst, og andre kalder på en opfølgning af vækstplanen. Nærskibsfart er et oplagt tema, som Danmark har været verdensmester i siden vikingetiden.

Udfordring er rammevilkår og investering

De største udfordringer ligger i søtransportens administrative krav og regler, der ligger flere niveauer over land- og banetransporten. Samtidig er der i hele EU og i Danmark investeret for lidt i effektiv adgang til havne fra sø og land.

Investering. Det kræver investeringer nationalt og adgang til investeringer fra EU til øget effektivitet og kapacitetsudnyttelse i havne, reducerede emissioner fra skibe, moderne infrastruktur og udstyr samt smidig sammenhæng mellem havne, vej og bane. Nationale investeringer kræver klokkeklare regler for statsstøtte. Det skal også være nemt for stater, regioner og kommuner at investere i effektiv infrastruktur med sikkerhed for at sagen ikke ender ved EU-domstolen. EU har et program til maritime investeringer. Det hedder TEN-T. Det er derfor langt fra sund fornuft, at Juncker-planen direkte stjæler milliarder af euro fra TEN-T programmet.

Rammevilkår. Administrativt bøvl er hverdag i den maritime sektor. Det er særlig vigtigt, at den lovede løsning på rederes, mægleres og havnes meldepligt prioriteres i hele EU. ”Single window” løsningen skulle være implementeret i alle EU-lande fra den 1. juni 2015. Det ser jævnt skidt ud med det løfte. En stor del af bøvlet skyldes også, at maritim transport ikke er omfattet af det indre marked. 12 sømil fra land mister skibet sin tilknytning til EU, hvilket skaber administrative udfordringer med kontrol, told, terrorsikring m.m.

Med optimale rammer og blå vækst til følge opstår også et behov for kvalificeret arbejdskraft i de direkte, indirekte og afledte erhverv. Der er allerede stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i maritime klynger og havne, terminaler, hos skibsagenter og – mæglere og redere.

Efterspørgslen på sund fornuft og politiske initiativer er høj. Den politiske vilje er der. Det er tid til fælles handling.

Læs de maritime organisationers ønske til EU’s politikere her.

For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her.

Esbjerg Havn
Kilde: Esbjerg Havn

 

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen