Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Kurt Mathiesen Havneassistent Esbjerg Havn

Danske Havne afholdt en velbesøgt temadag, hvor deltagerne fik mulighed for at få opfrisket reglerne og procedurerne omkring maritim sikring. Samtidig fik deltagerne mulighed for at mødes med havne-kolleger fra hele landet for at diskutere sikringstiltag på de danske erhvervshavne.

sikring
Kurt Mathiesen, havneassistent i Esbjerg Havn, er i gang med at forklare, hvordan Esbjerg Havn håndterer den maritim sikring og sikkerheden generelt på i alt 8 havnefaciliteter og 450 hektar.

 

Omkring 65 deltagere var dukket op ved Lindø Industripark hos Lindø port of Odense til en temadag om maritim sikring og sikkerhed, hvor Danske Havne var vært.

På temadagen gennemgik havneinspektør fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Torben Kammersgaard, de typiske elementer i en havneinspektion og kom ind på hvad inspektørerne kigger efter.

Derudover var der oplæg fra Kurt Mathiesen, havneassistent i Esbjerg Havn, som fortalte om havnens sikringsløsninger. På Esbjerg Havn er den maritime sikring særlig gavnlig ved færgeterminalen og ved forsikringssager som eksempelvis påkørsel af bomme.

Jonatan Sandager Hansen, konsulent i Danske Havne, var også til stede med et oplæg, som kastede lys over de tiltag, som Danske Havne arbejder med inden for maritim sikring, miljø, beredskab og modtagefaciliteter.

Endelig var der oplæg fra G4S, Port-Safety og Krizo, som fortalte om de nyeste sikringstiltag inden for blandt andet droner, redningsstiger, beredskabsplanlægning, kameraer og meget mere.

“Det var godt at få opfrisket procedurerne og reglerne omkring maritim sikring. Også selvom vi arbejder med dem hver eneste dag”, siger, Søren Felix Andersen, havnekaptajn i Copenhagen Malmö Port AB, og fortsætter, “en temadag som denne er både en mulighed for at lære noget nyt, men også en mulighed for at få snakket med kolleger fra andre havne, om hvordan de udfører den maritime sikring.”

Ved spørgsmål eller forslag til nye temadage, kontakt kommunikationskonsulent i Danske Havne, Jonatan Sandager Hansen på 2822 8214 eller på jsh@danskehavne.dk.

Præsentationerne fra temadagen kan findes nedenfor:

Se flere nyheder fra Danske Havne her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen