De danske erhvervshavne 2020 tror på grøn omstilling og sætter handling bag!

Læs vores nye rapport om en branche i udvikling

Danske Havne arbejder for at løse miljøudfordringer ved havnedrift som fx lugt, støj, røg, vandmiljø og affald, så de bedste løsninger findes ud fra miljø, økonomi og på tværs af grænser. Danske Havne kan ikke løse udfordringerne alene, og derfor arbejder Danske Havne også med internationale miljøinitiativer.

For at sikre et rent havnemiljø følger vi I Danske Havne derfor undersøgelser af forurening fra åbne scrubbere tæt, så vi kan undgå at vand/sedimenter ikke påvirkes unødigt i havnene. Danske Havne arbejder for at mindske plast i havnene/havnene, vi deltager derfor i Ocean Plastic Forum og samarbejder med havne og miljømyndigheder for at øge genanvendelsen af affald.
Miljøpåvirkningen ved skibstrafik er generelt mindre i forhold til andre transportformer, men ved hjælp af renere teknologier og bedre regler kan det gøres endnu bedre.

Danske Havne følger derfor teknologiudviklingen af nye og renere energiformer, herunder landstrøm, men også udviklingen af Power2X (brint og ammonium udarbejdes vha. overskudsstrøm).
Vi ser havnene have en stor rolle i en mere bæredygtig omstilling.

Scrubbere

Baggrund

Pr. 1. juli 2010 trådte det reviderede bilag VI til Marpol i kraft og dermed indførtes bl.a. strengere svovlgrænser for skibsbrændstoffer i bl.a. Nordsøen og Østersøen. For at overholde kravene vælger mange skibe at rense udstødningsgasserne med åbne scrubbere, der leder rensevandet ud i havet.

En række undersøgelser bidrager ikke til nærmere klarhed om, hvorvid udledt rensevand fra åbne skrubbere forurener i havne, men ikke desto mindre har en række havne i bl.a. Tyskland forbudt udledning af rensevand i havne.

EU har over for IMO påpeget, at de nuværende retningslinjer ikke regulerer udledninger i specifikke områder, herunder økologisk følsomme områder som havne, hvor vandgennemstrømningen ikke er særlig stor, så det må forventes, at der sker en opstramning i IMO regelsættet i 2021.

Danske Havnes Position

De hidtidige undersøgelser af forurening fra åbne scrubbere kan ikke definitivt tilbagevise, at der kan være mikroorganismer, der påvirkes af forurening fra åbne scrubbere.

Danske Havne bifalder, at forurening fra åbne scrubbere undersøges nærmere, og at der udarbejdes fælles internationale regler og vejledninger.

Indtil der foreligger definitive undersøgelser, der tilbageviser, at der kan være forurening fra åbne scrubbere i havne, og indtil der fra internationalt hold udstedes fælles regler og vejledninger om brug af åbne scrubbere i havne, bør havnene ud fra et forsigtighedsprincip kunne beslutte at forbyde brugen af åbne scrubbere i havnen.

Landstrøm

Landstrøm

Baggrund

I de danske havne tilbydes i dag landstrøm som primært dækker de mindre skibes energibehov, men med den igangværende grønne omstilling vil behovet for landstrøm (og energiforsyning) i havnene stige, hvorfor udbygning af den nuværende kapacitet bliver nødvendigt.

I dag er landstrøm afgiftsfritaget frem til 18. juni 2021. Tilsvarende er skibenes brændsel også afgiftsfritaget.

I den nye Green Deal fra EU er der lagt op til, at skibe skal forsynes med landstrøm, når de ligger til kaj, hvilket også indgår i klimapartnerskaberne.

Derfor foreslås følgende position om havnenes rolle- og udfordringer i denne udvikling.

Finansiering

  • Finansieringen af store landstrømanlæg er en stor udfordring for danske havne. Store anlæg, der skal bruges til krydstogtsskibe og/eller andre større skibe kræver store investeringer. Det kan være både i forhold til infrastruktur, ny strømforsyning til havnen og convertere, så havnen kan modtage skibe både på 50- og 60 Hz. Derudover bruges krydstogtanlæg kun i sommerhalvåret og mængden af skibe kan variere fra år til år.
  • For at fremme udviklingen af landstrøm er det derfor være nødvendigt med finansiering fra EU/stat/kommuner – en udvikling der i øvrigt ses i vores nabolande.
  • Området er ikke økonomisk interessant for private aktører, og dermed ikke konkurrenceudsat, hvorfor der kan ydes støttes fra EU/stat/kommune. En ordning som bl.a. har været anvendt til fx fremme af vindenergi.

Lovgivning

  • Danske Havne vurderer ikke, at der er lovgivningsmæssige hindringer for, at havne kan levere elektricitet til skibe i havn, foretage investeringer i forbindelse hermed og generere overskud fra disse aktiviteter. Hverken i forhold til Havneloven eller Havneforordningen, som gør det klart, at TEN-T havne kan tilbyde bunkering (dvs. landstrøm) til skibe.
  • Danske Havne støtter, at der indføres EU-regler om tilslutningspligt til landstrøm i havne, der har investeret i landstrøm, og hvor det er teknisk/praktisk muligt.
  • Danske Havne ønsker derimod ikke, at alle havne skal pålægges at etablere landstrøm til alle skibe der anløber havnen. Landstrøm kan være meget dyrt at etablere – fx for de små havne med få skibsanløb. Og tilsvarende kan det i havne, der modtager mange krydstogtsskibe også være noget nær umuligt at etablere nok strøm til dem i alle tilfælde. Derfor bør et eventuelt EUkrav om landstrøm kombineres med et krav om nul-emission fra skibe i havn, således at et alternativ til landsstrøm kan være, at skibet kører på fx egne batterier, mens det ligger i havn.
  • Danske Havne vil også gerne støtte en energiskatte-omlægning, der indebærer lige vilkår for forskellige typer brændsler og dermed transportformerne, dog med den undtagelse, at der bør være mulighed for skattenedsættelse (fritagelse) for nye bæredygtige energiformer, så udviklingen og implementeringen af disse brændsler kan understøttes.

Særligt om elafgift

  • Der er tale om en særordning, der er godkendt af EU-Kommissionen, og foreløbigt kun gælder frem til 18. juni 2021.
  • Danske Havne finder det afgørende at denne særordning forlænges efter juni 2021 (helst skal den gøres permanent). En manglende videreførelse vil ødelægge businesscases for mange landstrømsanlæg, da det vil det være billigere for skibene at producere deres egen strøm fremfor at tilslutte sig landstrøm.

Klapning

Klapning 

 Der har den seneste tid været stor debat om miljøeffekterne af klapning af havbundsmateriale ved Trelle Næs i Lillebælt. Danske Havne hilser enhver debat om vores havmiljø velkommen, men debatten skal baseres på fakta. Og fakta er, at de danske havne hverken vil eller kan smide miljøskadeligt havneslam i havet.  

Hvad er klapning?  

Alle danske havne skal have oprenset deres sejlrende for at sikre, at havnene fortsat kan besejles af skibe. Sedimentet fra havbunden – sejlrenden skal fjernes og bortskaffes, og hvis det bortskaffes ved at genplacere det på havbunden et andet sted, kaldes det klapning.  

Nogle havne skal oprenses stort set hele tiden, da de hurtigt ”sander til”, men andre havne skal have oprenset ca. 3. – 4. år. Noget materiale bypasses, andet kan genanvendes til andre projekter som kystbeskyttelse eller havneudvidelser mens den sidste del genplaceres på havbunden - klappes 

Klapning er kun tilladt ved optaget havbundsmateriale (oprensning, uddybning, havneudvidelse og kabellægning). 

 Hvad består havbundssedimentet af? 

Sediment der klappes består typisk af finkornede sedimenter som ler, silt samt kulstof fra planter og dyr, der når det oprenses ikke er egnet til genanvendelse i fx havneudvidelse. Sedimentet stammer typisk fra åer- og vandløb samt spildevandsudløb, hvor det transporteres med vandet. For at få myndighedernes tilladelse til at klappe sedimenter, skal der i ansøgningen til klaptilladelsen redegøres for sedimentets kornstørrelse og kulstofindhold, samt hvorfor det ikke kan genanvendes. 

Når sedimentet skal klappes, vil der være partikler fra sedimentet (ler silt, kalk mv.) der flyder i vandet i en periode (suspenderet materiale). Det er på den baggrund undersøgt hvilken betydning det har for havbunden/lysforhold-/Ålegræs. I Lillebælt udgør mængden af suspenderet materiale fra klapning/råstof indvinding og fiskeri mindre end 05 pct. af det suspenderede materiale. Det er vurderet i DTU Aqua-rapport nr. 361-2020, at det ikke har væsentlig betydning for vandmiljøet 

Er sedimentet der klappes miljøskadeligt? 

En stor del af det sediment, der klappes, er ikke forurenet. Det vil sige at sedimentet indeholder det samme mængde af fx tungmetaller, tjærestoffer eller TBT som sedimenterne på det sted, hvor det klappes. Med andre ord bliver havbunden fjernet et sted og lagt ud et andet sted uden at det ændrer på havbundens sedimentindhold. 

Hvis der er forhøjede værdier af miljøfremmede stoffer, skal der altid redegøres for at klapningen ikke udgør en risiko for havmiljøet. Der foretages i den forbindelse en samlet afvejning af den samlede miljøeffekt ved klapningen. Det er Miljøstyrelsen, der foretager den samlede vurdering af, om materialet kan klappes. De danske havne efterkommer naturligvis de afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer omkring tilladelser til klapning.      

Klapningen af sediment foregår altså kun med de danske miljømyndigheders tilladelse. Forinden er der fortaget nøje undersøgelser af havnesedimentet, og de dele af sedimentet, der kan genanvendes, bliver genanvendt, mens det der kan påvirke havmiljøet deponeres på land. Den sidste del af sedimentet fra oprensningen af sejlrenden kan efter en nøje vurdering af miljøpåvirkningerne klappes, hvis der kan opnås tilladelse fra miljømyndighederne.  

Scroll til toppen