Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Danske Havne arbejder for at løse miljøudfordringer ved havnedrift som fx lugt, støj, røg, vandmiljø og affald, så de bedste løsninger findes ud fra miljø, økonomi og på tværs af grænser. Danske Havne kan ikke løse udfordringerne alene, og derfor arbejder Danske Havne også med internationale miljøinitiativer.

For at sikre et rent havnemiljø følger vi I Danske Havne derfor undersøgelser af forurening fra åbne scrubbere tæt, så vi kan undgå at vand/sedimenter ikke påvirkes unødigt i havnene. Danske Havne arbejder for at mindske plast i havnene/havnene, vi deltager derfor i Ocean Plastic Forum og samarbejder med havne og miljømyndigheder for at øge genanvendelsen af affald.
Miljøpåvirkningen ved skibstrafik er generelt mindre i forhold til andre transportformer, men ved hjælp af renere teknologier og bedre regler kan det gøres endnu bedre.

Danske Havne følger derfor teknologiudviklingen af nye og renere energiformer, herunder landstrøm, men også udviklingen af Power2X (brint og ammonium udarbejdes vha. overskudsstrøm).
Vi ser havnene have en stor rolle i en mere bæredygtig omstilling.

Scrubbere

Baggrund

Pr. 1. juli 2010 trådte det reviderede bilag VI til Marpol i kraft og dermed indførtes bl.a. strengere svovlgrænser for skibsbrændstoffer i bl.a. Nordsøen og Østersøen. For at overholde kravene vælger mange skibe at rense udstødningsgasserne med åbne scrubbere, der leder rensevandet ud i havet.

En række undersøgelser bidrager ikke til nærmere klarhed om, hvorvid udledt rensevand fra åbne skrubbere forurener i havne, men ikke desto mindre har en række havne i bl.a. Tyskland forbudt udledning af rensevand i havne.

EU har over for IMO påpeget, at de nuværende retningslinjer ikke regulerer udledninger i specifikke områder, herunder økologisk følsomme områder som havne, hvor vandgennemstrømningen ikke er særlig stor, så det må forventes, at der sker en opstramning i IMO regelsættet i 2021.

Danske Havnes Position

De hidtidige undersøgelser af forurening fra åbne scrubbere kan ikke definitivt tilbagevise, at der kan være mikroorganismer, der påvirkes af forurening fra åbne scrubbere.

Danske Havne bifalder, at forurening fra åbne scrubbere undersøges nærmere, og at der udarbejdes fælles internationale regler og vejledninger.

Indtil der foreligger definitive undersøgelser, der tilbageviser, at der kan være forurening fra åbne scrubbere i havne, og indtil der fra internationalt hold udstedes fælles regler og vejledninger om brug af åbne scrubbere i havne, bør havnene ud fra et forsigtighedsprincip kunne beslutte at forbyde brugen af åbne scrubbere i havnen.

Landstrøm

Landstrøm

Baggrund

I de danske havne tilbydes i dag landstrøm som primært dækker de mindre skibes energibehov, men med den igangværende grønne omstilling vil behovet for landstrøm (og energiforsyning) i havnene stige, hvorfor udbygning af den nuværende kapacitet bliver nødvendigt.

I dag er landstrøm afgiftsfritaget frem til 18. juni 2021. Tilsvarende er skibenes brændsel også afgiftsfritaget.

I den nye Green Deal fra EU er der lagt op til, at skibe skal forsynes med landstrøm, når de ligger til kaj, hvilket også indgår i klimapartnerskaberne.

Derfor foreslås følgende position om havnenes rolle- og udfordringer i denne udvikling.

Finansiering

  • Finansieringen af store landstrømanlæg er en stor udfordring for danske havne. Store anlæg, der skal bruges til krydstogtsskibe og/eller andre større skibe kræver store investeringer. Det kan være både i forhold til infrastruktur, ny strømforsyning til havnen og convertere, så havnen kan modtage skibe både på 50- og 60 Hz. Derudover bruges krydstogtanlæg kun i sommerhalvåret og mængden af skibe kan variere fra år til år.
  • For at fremme udviklingen af landstrøm er det derfor være nødvendigt med finansiering fra EU/stat/kommuner – en udvikling der i øvrigt ses i vores nabolande.
  • Området er ikke økonomisk interessant for private aktører, og dermed ikke konkurrenceudsat, hvorfor der kan ydes støttes fra EU/stat/kommune. En ordning som bl.a. har været anvendt til fx fremme af vindenergi.

Lovgivning

  • Danske Havne vurderer ikke, at der er lovgivningsmæssige hindringer for, at havne kan levere elektricitet til skibe i havn, foretage investeringer i forbindelse hermed og generere overskud fra disse aktiviteter. Hverken i forhold til Havneloven eller Havneforordningen, som gør det klart, at TEN-T havne kan tilbyde bunkering (dvs. landstrøm) til skibe.
  • Danske Havne støtter, at der indføres EU-regler om tilslutningspligt til landstrøm i havne, der har investeret i landstrøm, og hvor det er teknisk/praktisk muligt.
  • Danske Havne ønsker derimod ikke, at alle havne skal pålægges at etablere landstrøm til alle skibe der anløber havnen. Landstrøm kan være meget dyrt at etablere – fx for de små havne med få skibsanløb. Og tilsvarende kan det i havne, der modtager mange krydstogtsskibe også være noget nær umuligt at etablere nok strøm til dem i alle tilfælde. Derfor bør et eventuelt EUkrav om landstrøm kombineres med et krav om nul-emission fra skibe i havn, således at et alternativ til landsstrøm kan være, at skibet kører på fx egne batterier, mens det ligger i havn.
  • Danske Havne vil også gerne støtte en energiskatte-omlægning, der indebærer lige vilkår for forskellige typer brændsler og dermed transportformerne, dog med den undtagelse, at der bør være mulighed for skattenedsættelse (fritagelse) for nye bæredygtige energiformer, så udviklingen og implementeringen af disse brændsler kan understøttes.

Særligt om elafgift

  • Der er tale om en særordning, der er godkendt af EU-Kommissionen, og foreløbigt kun gælder frem til 18. juni 2021.
  • Danske Havne finder det afgørende at denne særordning forlænges efter juni 2021 (helst skal den gøres permanent). En manglende videreførelse vil ødelægge businesscases for mange landstrømsanlæg, da det vil det være billigere for skibene at producere deres egen strøm fremfor at tilslutte sig landstrøm.

Klapning

 

  1. Fakta om klapning - baggrund  

  

  • Hvad er klapning?: Klapning er en aktivitet, hvor man fra et skib til søs lader materiale falde ned på havbunden. Det hedder klapning, fordi det normalt foregår ved, at der åbnes nogle klapper i bunden af skibet. Materialet stammer normalt fra bunden i havne eller sejlruter, hvor det har været nødvendigt at foretage uddybning. 

 

  • Oprensning af sejlrender er en nødvendighed: Alle danske havne skal have oprenset deres sejlrende for at sikre, at havnene fortsat kan besejles af skibe. Nogle havne skal oprenses stort set hele tiden, da de hurtigt ”sander til” - det gælder fx ved Hvide Sande Havn, mens andre havne skal have oprenset ca. hvert 3. – 4. år - fx dele af den jyske østkyst. 

 

  • På den jyske vestkyst kan der være meget sediment (bundfald) transport, hvilket betyder, at nogle havne stort set konstant flytter sedimenter/sand for at holde havnen åben. Som hovedregel kan man sige, at når der flyttes sediment ofte, så er sedimentet rent, mens hvis det sker meget sjældent, så kan der være miljøudfordringer, specielt hvis sedimentet er aflejret i områder ved tidligere forurenede aktiviteter som fx bådvedligehold (slibning og maling) som kan have forurenet sedimentet med TBT eller ved spild- og regnvandsudløb, hvor tungmetaller og tjærestoffer kan aflejres på havbunden. 

 

  • Klapning sker ofte kun med en del af det oprensede materiale: Når man oprenser havne/sejlrender for sediment/sand, som er vurderet at være ”rent”, så kan noget materiale bypasses (videreføres) nedstrøms på læsiden af menneskeskabte anlæg, f.eks. en havnandet kan genanvendes til andre projekter som kystbeskyttelse eller havneudvidelser mens den sidste del genplaceres på havbunden – klappes.  

 

  • Noget materiale klappes ikke men deponeres: Hvis der påvises forurening i sedimenterne, som er højere end de værdier, som Miljøstyrelsen har bestemt, så kan sedimentet ikke klappes og skal deponeres. Det kan fx ske via et spulebassin, hvor sedimentet pumpes/spules ind i et lukket bassinSedimentet vil fyldes bassinet op, og vil over en længere årrække kompaktere/sætte sig, så man i sidste ende kan fylde rene materialer ovenpå og bruge området til havn/bygninger/rekreativt område.  

 

  • Hvad er det for sediment, der klappes? En del af det sediment, der klappes, består af ler, silt samt kulstof fra planter og dyr. Når dette materiale oprenses, er det ikke egnet til genanvendelse. Sedimentet stammer typisk fra åer- og vandløb samt spildevandsudløb, hvor det transporteres med vandet.  Det sediment der klappes skal overholde de tærskelværdier, som Miljøstyrelsen har opsat. Det vil sige at sedimentet indeholder det samme mængde af fx tungmetaller, tjærestoffer eller TBT som sedimenterne på det sted, hvor det klappes. Med andre ord bliver havbunden fjernet et sted og lagt ud et andet sted uden at det ændrer på havbundens kemi. At dette sediment ikke genanvendes, kan fx skyldes, at kornstørrelsen er forkert i forhold til om det er egnet hertil.   

 

  • Det er dyrt at holde havne/sejlrender åbneI dag klappes en del af sedimenterne fra oprensningen af en havne/sejlrende. Det koster estimeret 25 kr/m3 at oprense en havne-, sejlrende. Hertil kommer udgifter til prøvetagning/dykkere, analyser samt rådgivere.  Hvis sedimentet i stedet skal håndteres på land, koster det ca. 5 gange så meget – 125 kr/m3Priserne angivet er baseret på et konkret tilbud til en havn. Det kan selvfølgelig variere fra havn til havn. 

  

  • Klapning kræver tilladelse af miljømyndighederne: Hvis en havn ønsker at klappe sediment, kræver det tilladelse fra Miljømyndighederne.  For at få myndighedernes tilladelse til at klappe sedimenter, skal der i ansøgningen til klaptilladelsen redegøres for sedimentets kornstørrelse og kulstofindhold, samt hvorfor det ikke kan genanvendes.  Hvis der er forhøjede værdier af miljøfremmede stoffer, skal der altid redegøres for at klapningen ikke udgør en risiko for havmiljøet.  Der foretages i den forbindelse en samlet afvejning af den samlede miljøeffekt ved klapningen. Det er Miljøstyrelsen, der foretager den samlede vurdering af, om materialet kan klappes.   

  

  • Undersøgelser fra DTU Aqua viser, at klapning ikke har væsentlig betydning for vandmiljøet: Når sedimentet skal klappes, vil der være partikler fra sedimentet (ler silt, kalk mv.) der flyder i vandet i en periode (suspenderet materiale). Det er på den baggrund undersøgt hvilken betydning det har for havbunden/lysforhold-/Ålegræs. I Lillebælt udgør mængden af suspenderet materiale fra klapning/råstof indvinding og fiskeri mindre end 0, 5 pct. af det suspenderede materiale. Det er vurderet i DTU Aqua-rapport nr. 361-2020, at det ikke har væsentlig betydning for vandmiljøet.    

  

  

  

2. Klapning – det mener Danske Havne: 

 

  • Baser debatten på fakta – ikke følelser: Danske Havne hilser enhver debat om vores havmiljø velkommen, men debatten skal baseres på fakta.   

 

  • De danske havne ønsker et rent havmiljø: De danske havne har forpligtet sig på at arbejde med FNs verdensmål- herunder verdensmålet om et renere havmiljø. De danske havne ønsker altså et rent havmiljø og vil selvsagt gerne efterleve miljømyndighedernes krav.   

 

  • Sejlrender skal oprenses: Men det er også klart, at De danske havne har brug for at fjerne sediment fra sejlrender, så de ikke sander til. Det er en grundbetingelse for at holde de danske havne åbne og funktionsdygtige. 

 

  • Oprenset materiale genanvendes så vidt muligt: Danske havne genanvender alt det sediment de kan bl.a. til bygningsværker og nye havneudvidelser. Men der er sediment, som ikke kan genanvendes og det skal placeres et sted. Der er derfor brug for klappladser.  

 

  • Tilgængelige klappladser er en nødvendighed: Som udgangspunkt bør klappladser ligge tæt på ved de berørte havne. Ligger en klapplads langt fra havnen kan transporten af sedimentet være meget dyrt. Og det har også en miljø- og klimaeffekt, hvis klapmaterialet skal sejles langt, før det kan klappes.   

 

  • Danske Havne lytter til Miljøstyrelsen: De danske havne efterkommer naturligvis de afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer omkring tilladelser til klapning.    

 

  • Sagsbehandlingstiderne er stadig for langeDe danske havne oplever stigende sagsbehandlingstider hos miljømyndighederne. Det er utilfredsstillende og har store økonomiske konsekvenser for havnene og potentielt også for havnens kunder og det danske samfund. Nogle havne har oplevet sagsbehandlingstider på op til et år. Danske Havne opfordrer til, at der afsættes de fornødne ressourcer til, at sagsbehandlingstiderne kommer ned på max 3 måneder.  

 

  • En mere transparent og klar godkendelsesproces: Danske havne har brug for klarhed over, hvad der skal til af dokumentation, når der søges om tilladelse. Ansøgningsprocessen skal være gennemskuelig for alle.  
  • Nye krav om at der kun kan klappes en del af året bør begrundes og altid tage højde for lokale forhold.  
  • Der bør i det hele taget tages hensyn til den lokale historik, når der tages prøver. Hvis der ikke tidligere har været påvist forurening, så tag det i betragtning i godkendelsesprocessen.  
  • Danske Havne vil gerne inddrages i processen til den klapvejledning som Miljøstyrelsen har opstartet. Vi håber derved at kunne bidrage til bedre vejledning, der skaber klarhed for ansøgeren og mindsker sagsbehandlingstiden. 

 

  • Undersøg gamle klappladser: Når Miljøstyrelsen godkender klappladser, så sker det ud fra ud fra en vurdering af miljøkonsekvenserne i det ansøgte område bl.a. ved at se på fauna og biodiversitet. Danske Havne vil gerne bidrage til at undersøge miljøpåvirkningen fra klappladser. Det kunne være ved at undersøge tidligere klappladser og se hvordan hvilke langsigtede miljøpåvirkninger klapning har haft på områderne. Derved kunne hele diskussionen om klapning også baseres på fakta i højere grad.   
  • Forskellige medier har bragt artikler og indslag, ledsaget af billeder eller film fra klappladser, der fortsat er i brug. Her optræder naturligt nok havbund med ny aflejret bundfald, der bidrager til at mudre vandet, så dyr og fauna er svært at se. Det får i den situation havbunden til at se miserabel ud uden at den nødvendigvis er det. Derfor er det vigtigt, at man får indsigt i den langsigtede effekt, da dette også er grundlaget for klaptilladelsen. 

 

  • Danske Havne opfordrer altså myndighederne til at igangsætte en undersøgelse af gamle klappladser for at belyse miljøpåvirkningerne fx 10 år efter endt klapning. Undersøgelsen kan evt. foretages sammen med relevante forskningsanstalter. Danske Havne bidrager gerne i muligt omfang til sådanne undersøgelser. 

 

  • Find nye klappladser: Danske Havne opfordrer til, at miljømyndighederne tænker “ud af boksen” når det gælder muligheden for nye klappladser. Kan der evt. klappes nogle af de steder, hvor der i de kommende år planlægges etableret nye anlæg på havet, fx Lynetteholmen eller energiøerne? Eller er der helt andre muligheder? At finde egnede klappladser er et fælles problem, som hele samfundet har brug for en løsning på. 
Scroll til toppen