De autonome skibe er her nu!

4 december, 2017 15:01

På konferencen om autonome skibe, Zooming in on Autonomous Ships, skulle et førerløst skib præsenteres sammen med de barrierer, der er i lovgivningen.

I forbindelse med konferencen sejlede et fjernstyret skib rundt i Københavns havn. Fjernstyrede og autonome skibe er en del af fremtiden og den teknologiske udvikling.

Et autonomt skib er 10 – 15 % mere brændstofeffektivt end et konventionelt lastskib. Det er fraværet af komfort og opholdsrum til en besætning, der gør et autonomt skib mere effektivt og op til 1.000 tons lettere.

De første autonome lastskibe sejler ikke endnu, men det gør slæbebådene. Det første autonome skib har allerede sejlet i Københavns Havn. Svitzer har sammen med Rolls-Royce udviklet teknologien til slæbebåden, som både kan sejle førerløst eller blive fjernstyret. Projektet kaldes Svitzer Hermod.

Fremtiden er ubemandet

Svitzer Hermod er en traditionel slæbebåd, som har fået eftermonteret teknik og udstyr, der muliggør fjernstyring af skibet og autonom drift.

Svitzer Hermod har i samarbejde med Rolls-Royce og Søfartsstyrelsen sejlet i Københavns havn. Foruden førerløse forsøg, har der også været forsøg med fjernstyring. Her sidder føreren på land i en kopi af en bro, hvor videoskærme og joystick muliggør fuld kontrol over skibet.

Teknologien er her, juraen mangler

Svitzer Hermod er et tydeligt eksempel på, at teknologien inden for autonome og førerløse skibe er langt fremme, også foran lovgivningen.

Et andet af konferencens formål var sætte fokus på barrierer i lovgivningen for autonome skibe. Her præsenterede CORE Advokatfirma og Rambøll sine konklusioner omkring de juridiske barrierer.

Den vigtigste konklusion var, at FNs internationale søfartsorganisation IMO skal lovgive og håndhæve området. Det er en overordentlig tidskrævende proces, for IMO at vedtage regulering af området. Derfor foreslår CORE Advokatfirma og Rambøll indtil da, at der fastlægges nationale rammer, som kan rumme autonome skibe og tiltrække forskning og virksomheder på området, frem til den internationale regulering er på plads.

Udbredelse af autonome færger

Der er mange steder, som er oplagte til at implementere de første autonome skibe. Det kan være i øsamfund, hvor der ikke er udbredt kommerciel skibstrafik. I mindre øsamfund, hvor en færge er livsvigtig, men ikke nødvendigvis kommercielt rentabelt, vil en autonom færge være oplagt.

Definitioner af fjernstyring og autonomi

Forinden konferencen havde Søfartsstyrelsen bedt Rambøll og CORE Advikatbureau om at afdække de juridiske barrierer for autonome og fjernstyrede skibe. Som noget af det første skal graderne af fjernstyring og autonomi for et skib defineres.

Bjarke Holm, fra CORE Advokatbureau, præsenterede ved sit oplæg definitioner på 6 forskellige definitioner af autonome skibe.

 

 

Fakta om autonome skibe

  • Der er forskellige grader af fjernstyring og autonomi frem til et punkt, hvor skibe vil være 100% autonome.
  • Et autonomt skib kan sejle med autopilot til dele af ruten og kaptajnen overtager mere krævende manurering, ex lægger skibet til kaj. Præcis som det kendes fra luftfarten.
  • Skibet kan også være fjernstyret fra land, via en virtuel bro.
  • Et skib kan også være helt ’selvsejlende’, men en kaptajn på land træffer endelige beslutninger, hvis der opstår situationer der kræver indgriben, så den menneskelige beslutningskompetence fortsat er til stede.

 

For mere information kontakt Policy Advisor i Danske Havne, Eva Fiil Nielsen, på 6171 0706 eller på efn@danskehavne.dk

Se alle præsentationerne fra konferencen ’ Zooming in on autonomous ships’ på Søfartsstyrelsens hjemmeside

Se flere nyheder fra Danske Havne her

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn