Tema: Vindeventyret går gennem de danske havne

Følg havnenes engagement i vindeventyret i dag og i fremtiden!

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der hører under Erhvervsstyrelsen, har besluttet at udpege 12 danske såkaldte styrkepositioner, og det ligger efter offentliggørelsen i dag fast, at Det Blå Danmark er blandt de udpegede. Det betyder øget politisk fokus på hele den maritime branche, og det giver flere udviklingsmuligheder. Beslutningen vækker derfor glæde og tilfredshed hos brancheorganisationen Danske Havne:

”Danmark er og bliver en stærk havne- og søfartsnation, og Det Blå Danmark bidrager allerede i dag enormt til dansk økonomi. Vi skaber beskæftigelse for knap 100.000 personer, 80 procent af Danmarks udenrigshandel går gennem havnene, og vi eksporterer for over 250 milliarder kroner årligt. Vi er absolut en branche, der er værd at satse på, og vi er meget tilfredse med, at Erhvervsfremmebestyrelsen nu også peger på os som en af Danmarks officielle styrkepositioner,” siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne.

Det CO2-neutrale skib som eksporteventyr
Danske Havne mener, at man med udpegningen af Det Blå Danmark som national styrkeposition øger muligheden for dansk eksport inden for det grønne område, forklarer Tine Kirk Pedersen:

”Jeg glæder mig over, at man med udpegningen nu samler de eksisterende kræfter i én klynge men med fortsat bred geografisk udspredning, så vi samler indsatsen for al vækst, eksport og fortsat beskæftigelse i de blå erhverv. Vi får nu muligheden for at stå endnu stærkere i den teknologiske udvikling af fx det CO2-neutrale skib, som forhåbentlig bliver et fremtidigt eksporteventyr. Vi kan også bedre bidrage til innovation af sektoren, fordi alle gode kræfter finder sammen i en ny national struktur, så vi bliver bedre til vidensdeling.”

Ifølge Erhvervsstyrelsen skal en styrkeposition ses som et erhvervs- og teknologiområde, som i kraft af global specialisering og konkurrencedygtighed kan bidrage mere til Danmarks vækst end andre erhverv, og det er altså det fornemme stempel, som den officielle udpegning af Det Blå Danmark som en styrkeposition, skal ses som.

Det Blå Danmark vigtig del af erhvervslivet
Ifølge Erhvervsstyrelsen selv skal udpegningen af de officielle styrkepositioner lede til, at antallet af offentligt finansierede brancheklynger reduceres til 12 og et mindre antal start-up-klynger inden for spirende teknologier og markeder. Den øvelse giver god mening, mener Danske Havne:

”Fra havnenes side har vi jo altid set os selv som en utroligt vigtig del af dansk erhvervsliv, fordi vores samlede størrelse taler for sig selv, og vi alene omsætter for over to milliarder om året. Jeg synes derfor, at det giver god mening og er den helt rette vej at gå, at man nu fra officiel side udpeger os blandt de områder, som Danmark bør satse mere på fremover. Og her er vi selvfølgelig meget glade for at være med i godt selskab sammen med resten af Det Blå Danmark. Det havde vi i øvrigt også havde regnet med og håbet på,” siger direktør Tine Kirk Pedersen.

Det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse opgave at bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark, og midlerne, som nu blandt andet skal bruges på at sætte endnu mere skub i en branche som Det Blå Danmark, kommer dels fra EU’s strukturfonde og dels fra statens midler til decentral erhvervsfremme.

Læs hele aftale om ny en strategi for erhvervsfremme i Danmark her!

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen