Havnekonference 2020

Havnekonferencen er desværre udskudt!

Danske Havnes kommentarer til Transport- og Bygningsministeriet vedr. Kommissionens udkast til EU-strategi for nærskibsfart kaldet “Detailed Implementation Plan for Motorways of the Sea” (hent rapporten).

EU-koordinator for de blå motoveje (MoS) Brian Simpson har tidligere præsenteret rapporten for Europa-Parlamentets transportudvalg den 15. juni 2016 og for branchen/stakeholders på TEN-T Days i Rotterdam 23. juni 2016.

Se mere info her http://www.onthemosway.eu/ og her http://ec.europa.eu/transport/modes/maritime/motorways_sea/index_en.htm

Kommissionen har bedt om at modtage medlemslandenes foreløbige bemærkninger til rapporten, inden den officielt sendes til ministrene. Herefter påbegyndes konsultationsprocessen med landene, der inden for de næste 12 måneder skal resultere i det endelige arbejdsprogram (work programme) for MoS.

Materialet er meget omfattende og dog genkendeligt, da der mest af alt er tale om en opsamling, der desværre ikke bidrager ikke med nyt eller med konkrete strategimål for nærskibsfart (SSS).

SSS ruter bør give den hurtigste og mest pålidelig service mellem destinationer. Rapporten har en god kortlægning af flow i core korridorer på siderne 23-24 men burde tage skridtet videre med et bud på overflytningspotentialet på baggrund af de kortlagte mønstre i transport og handel. Hvad kan reelt opnås/flyttes fra vej til sø? Det burde EU kunne analysere sig frem til. Ikke via kortet på side 57, der er direkte ubrugeligt. Derudover er der behov for at lokalisere og promovere bedste praksis. Sammenkædet kunne EU anbefale succesfulde modeller for nærskibsfart samt pege på oplagte transportruter/korridorer, hvor kapaciteten burde udnyttes bedre. Dog burde det ikke kun være på ”core network” men på hovednettet, da broderparten af dansk nærskibsfart foregår i Jyllandskorridorens havne, der ganske enkelt er udeladt i Kommissionens plan.

Der mangler et fokus på at udvikle nye SSS løsninger, der er bedre egnede til at flytte containergods, som normalt rejser med lastbil og har tendens til at omfatte højværdigods og tidsfølsomme varer. Der mangler konkrete initiativer, der aktivt og handlekraftigt fokuserer på modale skift fra land til sø, udnytter kapaciteten i SSS, målretter projektlaster og anden svær godstransport til nærskibsfart frem for særtransporter på landevejene. Hurtig vækst i tung vejtransport og relaterede trafikpropper, ulykker og forurening er de vigtigste økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, men det bliver ikke adresseret. Jf. Lloyds List opererer godt 30 pct. af verdens ro-ro flådekapacitet i Nordeuropa, bestående af 196 fartøjer med en gennemsnitsalder på 18 år. Det indikerer proportionalitet for at lave en fælles strategi og handleplan, samt en modenhed i skibsmassen i forhold til investering i nye dedikerede ro-ro fartøjer. I forhold til anden søtransport kan SSS levere mere effektive anløb i tid, losning og lastning, fleksibilitet i ruter, hvilket kan understøttes af en ny generation af ro-ro skibe, der er mere gods- og energieffektive.

Når EU i forvejen arbejder med data om maritim gods og havne i Portopia-projektet, kunne der evt. udvikles et benchmark katalog, der viser udviklingen i eksempelvis antal sejlede SSS sømil, antal etablerede SSS ruter, antal dedikerede SSS skibe, selvlossere, operatører i markedet, brug af containertyper (20/40/45), pct. af intra EU transport og handel m.m. Dokumenteret udvikling kan virke som incitament til yderligere fælles initiativer eller til at ændre kurs, hvis der ikke sker en udvikling.

Projekter omkring ”customs fast corridors” på side 63 lyder interessant og kunne måske anvendes konkret i det videre arbejde for at komme nærmere et indre marked for nærskibsfart, men der er ikke formuleret noget omkring at arbejde videre med dette, eller hvad der er kommet ud af de forsøg.

I forhold til miljøsøjlen, berøres ECA-problemstillingen ikke. At opstille særlige miljøkrav i dele af EU vil nødvendigvis påvirke søfartens konkurrenceevne overfor landtransport. Omvendt prises innovativ forskning og udvikling af miljøteknologi samt investering i miljøfaciliteter og infrastruktur. Dette kunne formuleres til en strategi for hele EU, så der stilles ens krav til hele EU, hvilket vil skabe et bedre marked for innovative miljøløsninger. Så kan der formuleres et konkret mål om, at SSS skal være den mest miljøvenlige transportform. Men det kræver proportionalitet.

For nærmere oplysning kontakt erhvervspolitisk konsulent Bjarne Løf Henriksen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen