Havnenes organisationsform

Havneloven foreskriver en række forskellige måder, havne kan organisere sig på.

Havnelovens § 6 siger:

"En havn kan organiseres som

1) en statshavn

2) en kommunal havn

3) en kommunal selvstyrehavn

4) et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab

5) en privatretligt organiseret havn, der ikke er omfattet af nr. 4"

Havneloven giver de forskellige organisationsformer forskellige frihedsgrader. Kommunale havne har f.eks. begrænseninger på, hvilke opgaver, de må udføre. Læs havneloven her. Danske Havne har 64 medlemmer. Medlemshavnene har fordelt sig organisatorisk med:

25 kommunale havne
28 kommunale selvstyrehavne
  6 aktieselskaber
  5 havne med andre organisationsformer (se nedenfor)

De kommunale havne er: Aarøsund, Assens, Bornholms Regionskommune (Gudhjem og Nørresand havne, Nørrekås, Hasle-Vang, Hammer, Allinge-Sandvig, Bøls, Tejn og Svaneke) Faaborg, Hobro, Kerteminde, Klintholm, Lemvig, Løgstør, Mariager, Marstal, Lolland Havne (Nakskov og Rødby), Nykøbing M., Skive, Sønderborg, Thisted og Ærøskøbing.

De kommunale selvstyre havne er: Aabenraa, Esbjerg, Frederikshavn, Guldborgsund (Nykøbing F., Orehoved, Stubbekøbing og Gedser), Hanstholm, Helsingør, Hirtshals, Holstebro-Struer, Horsens, Hvide Sande, Kalundborg, Kolding, Korsør, Køge, Næstved, Randers, Rømø, Skagen, Thorsminde, Thyborøn, Vejle, Vordingborg og Aarhus.

Aktieselskabshavnene er: Aalborg, Associated Danish Ports (ADP), Copenhagen Malmö Port AB, (CMP), Grenaa, Nexø, Odense og Rønne.

Hertil kommer Hundested Havn I/S, S/I Strandby Fiskerihavn og Søby Havn, der er private havne, Bønnerup Havn, der er en erhvervsdrivende fond samt Thorshavn på Færøerne.