Generelle Spørgsmål

Iflg. oplysninger kan man tilbyde free wifi i en time hvorefter kunderne skal betale. Har dette noget på sig?

En kommunal havn […] kan efter teleloven udbyde gratis wifi i områder, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme, herunder lystbådesejlere, under forudsætning af, at der alene gives adgang 1 time pr. døgn, at adgangen sker med henblik på udendørs dækning, og at der ikke er tale om et sammenhængende net i et større område.


Kan DanPilot undlade at betjene et lodsmærke/lodspåsætningssted og med modsat fortegn, om DanPilot kan pålægges at betjene et bestemt lodsmærke? 

Det må på overstående baggrund konkluderes, at DanPilot ikke har nogen juridisk forpligtelse til at betjene et bestemt lodsmærke, og kan således ikke i medfør af lodslovgivningen kan tvinges hertil.

Hvad er reglerne for parkering på havnens areal?

De generelle regler om parkering findes i færdselslovens §§ 28-30, der regulerer, hvordan der må parkeres på vejarealer. Der gælder særlige regler for standsning og parkering på og ved jernbanespor, jf. § 31, stk. 1.

Derudover kan vejmyndigheden for en offentlig vej med samtykke fra politiet træffe konkrete færdselsmæssige bestemmelser om bl.a. standsning og parkering på vejarealet, jf. § 92.

Vi har brug for at få afklaret om selvstyrehavne skal betale fondsmoms?

Det er på baggrund af ovenstående vores vurdering, at en kommunal selvstyrehavn ikke er en del af ”kommunen” i forhold til lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v.

Vi har herved navnlig lagt vægt på den selvstændige stilling en kommunal selvstyrehavn indtager i forhold til kommunen samt at havnens kerneopgave adskiller sig markant fra kommunernes langt bredere opgavevaretagelse, hvorfor risikoen for konkurrenceforvridning på grund af momsmæssige forhold vil være langt større i kommunens opgavevaretagelse.

Under hensyn til ministeriets udtalelse om baggrunden for at kommunale fællesskaber er omfattet samt den tvivl om kommunale selvstyrehavnes retlige status, som ministeriet udtrykkeligt har givet udtryk for, er vores konklusion forbundet med en vis usikkerhed. Det kan på den baggrund anbefales at rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med anmodning om en afklaring af spørgsmålet.

Må vi anvende kommunens økonomi system hvis de kan se ned i vores del ? Må vi anvende kommunens system hvis de er helt lukket af for dem ? Må vi få dem til f.eks. at køre vores løn til medarbejdere ? Må vi få hjælp i dagligdagen af dem hvis vi anvender deres system 

En Kommunal selvstyrehavn er forpligtet til at opretholde en selvstændig administration til varetagelsen af de daglige opgaver vedrørende havnens drift, herunder IT-systemer og lignende, og kan således ikke anvende kommunens systemer eller medarbejdere, herunder til økonomi- og lønstyring.

En kommune kan ikke inden for kommunalfuldmagtens grænser leverer økonomi- og lønsystemer til en kommunal selvstyrehavn, hvilket herefter kræver særlig lovhjemmel.

Er omkonstituering af bestyrelsen i en havn muligt?

Det følger af havnelovens § 9, stk. 2, 3. pkt., at valget til havnebestyrelsen sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, altså i 4 år.

Af forarbejderne til havneloven fremgår ikke yderligere om den nærmere forståelse af denne formulering, men har formentlig haft som formål at sikre en hvis kontinuitet i havnebestyrelsen.

Samme formulering findes dog i den kommunale styrelseslov § 17, stk. 3, hvortil der i bemærkningerne bl.a. fremgår, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe bestemmelse om, at valget kun gælder for en kortere periode end kommunalbestyrelsens funktionsperiode, men at dette kan følge af hvervets tidsbegrænsede karakter eller af de bestemmelser, der i øvrigt gælder for det pågældende organ.

Da der i havneloven anvendes nøjagtig samme ordlyd som tilfældet er i den kommunale styrelseslov, findes det nærliggende at fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med bemærkningerne som anført ovenfor, hvorefter udgangspunktet er, at der ikke kan ske ændringer i havnebestyrelsens sammensætning i kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Der findes mig bekendt ikke samme bemærkning til havneloven om, at der kan fastsættes anden bestemmelse for havnebestyrelsen end perioden på 4 år.

Det er således min opfattelse, at havnebestyrelsen er ”låst” for ind- og udtræden i fire år, men havnebestyrelsens forretningsorden giver formentlig adgang til en ”omkonstituering” internt i den nuværende havnebestyrelse, men ikke en udskiftning.

Skal  havnen betale garantiprovision?

Krav om garantiprovision er fastlagt i tilsynspraksis, og skal sikre, at en kommunal garanti ikke forstyrrer konkurrencen i den private banksektor.

Provisionen kan være et engangsbeløb, eller en procentdel af den til en hver tid værende hovedstol.

Kommunen hæfter som drøftet for al havnens gæld, så hvis I låner i fx Nykredit uden at søge en specifik kommunegaranti, så skal I formentlig ikke betale provision, men blot markedsprisen hos Nykredit. Når I kan låne i KommuneKredit, så skyldes det netop det forhold, at kommunen hæfter for jeres gæld. Kommunekredits (billige) lån er altså netop baseret på kommunens garantiansvar og derfor betales efter praksis en garantiprovision.

Så af hensyn til KommuneKredits konkurrence med private banker og jeres konkurrence med private developere så skal der betales provision.

Skal alle Kommunale selvstyrehavne betale ejendomsskat af deres jorde?

Den relevante bestemmelse er ejendomsvurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 3, hvorefter egentlige havneområder er undtaget fra vurdering, hvilket så betyder, at der ikke kan beregnes grundskyld, da der ikke er noget beregningsgrundlag

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende om havneområder:
De egentlige havneområder bør således kunne blive undtaget fra vurdering. I de områder der ikke kan, vil grundskylden typisk kunne væltes over på den lejer, hvis aktivitet gør, at der ikke er tale om havnerelateret anvendelse.

Hertil kan komme dækningsafgift.

Havnen har ikke fået udarbejdet skøder på deres arealer. Kan kommunen dermed sige, at arealerne er kommunens og ikke havnens ejendom?

Nej, jeg mener bestemt, at havnearealerne tilhører [havnen]. Det fremgår formentlig også af åbningsbalancen eller stiftelsesdokumentet, da selvstyrehavnen blev etableret.

Vi har set lignende tilfælde fra flere andre havne også, hvor overgangen af havnearealerne til selvstyrehavnen ikke er blevet formelt registreret i tinglysningen. Vi har pt. en sag kørende om det samme.

Det er også lidt svært at se, hvad der skulle være indholdet at selvstyrehavnen, hvis den end ikke skulle eje havnearealerne.

Må havnen med egen slæbebåd og personale afhente en pram indkøbt i udlandet efter EU udbud, når der ikke medføres last?

For mig at se er der tale om, at havnen anvender eget materiel og personale til udførelse af en opgave alene for havnen selv. Det er for mig at se en fuldt lovlig in-house aktivitet.

Ellers vil alle opgaver, som havnen udfører, jo være ”offentligt opgavetyveri”, fordi de i princippet kunne udføres af private. Bogholderiet kunne jo udliciteres til et privat revisionskontor; portvagten til securitas og kranføring til en privat vognmand.

Så bare [havnen] udfører en in house opgave, som et privat firma kunne udføre – og det kan de med dem alle – så er det ikke ulovligt eller ”tyveri”.

Hvordan står havneloven i forhold til en selvstyrehavns etablering af et joint venture sammen med en privat virksomhed (50/50), der opfører  faciliteter på havneareal, udlejer faciliteterne og forestår driften af disse?

Det er min opfattelse, at hvis havnen har væsentlig indflydelse på JV’et, så er det annonceringspligtigt at DRIVE ejendommen.

Det er min opfattelse, at havnen alene og uden annoncering kan opføre og udleje et pakhus til havnerelevant formål.

Som du nok ved, så er denne opfattelse af havneloven (som har støtte i et notat fra Trafikstyrelsen og en juridisk professor) blevet udfordret på Esbjerg Havn, hvor virksomhederne mener at havnens byggeri af pakhus til udlejning er annonceringspligtigt.

Givet, at jeg har ret og havnen kan gøre det alene, kan den også gøre det i samarbejde med private virksomheder. Til eksempel ejer [X havn]sammen med private et selskab med tankanlæg på havnen.

Må havnen forlænge opsigelsesvarslet for kolonihaver etableret på havnens arealer?

Udgangspunktet er at havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransporten eller forudsætter havnenær beliggenhed. Derudover må kommunale selvstyrehavne ikke deltage i rekreative aktiviteter som anlæg og drift af lystbådehavn. Kolonihaver er rekreative aktiviteter, som havnen formentlig kun kan været involveret i qua nogle Grandfather Rights, men udgangspunktet er altså, at arealet skal prioriteret anvendt eller udlejet til noget havnerelevant.

Jeg vil derfor være forsigtig med at forlænge opsigelsesvarslet på kolonihavekontrakterne, fordi I dermed signalerer, at arealerne ikke (længere) er prioriteret til havnerelevant, men er udlejet fast til kolonihaver.

Må havnen udleje kajpladser til en lystbådeklub og et jollelaug?

Havnen skal som erhvervshavn anvendes til ”erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk.

Det betyder ifølge forarbejderne til havneloven, at [havnen] til eksempel ikke må anlægge eller drive en lystbådehavn. Havnen må altså ikke disponere på en måde, så den reelt påtager sig en økonomisk risiko ved anlæggelsen eller driften af en lystbådehavn.

Efter havnelovens § 6, stk. 2 skal havnens arealer ”prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport eller til andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggehed. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan havnene udleje arealerne til andre formål”. Min fremhævning. Havnen må altså godt udlejer eksisterende arealer til private på markedsvilkår, jf. havnelovens § 6a, stk. 1, nr. 2.

Som jeg forstod dig, så er der tale om, at [havnen] gennem en årrække har udlejet kajpladser til en lystbådeklub og et jollelaug. Kajpladser, der efter det oplyste, ikke længere (kan) anvendes erhvervsmæssigt. Det er min opfattelse, at [havnen] på markedsmæssige vilkår kan udleje sådanne ”udtjente” arealer og bassiner til lystbåde og joller, så længe I ikke anlægger nye, rekreative anlæg eller har en økonomisk risiko for driften (udover udlejningen).

Hvornår må et årsregnskab offentliggøres, og må havnen offentliggøre regnskabet inden godkendelse fra byrådet. Yderligere, må havnen sende det direkte til godkendelse i byråd, uden om Økonomiudvalget?

Havnen må offentliggøre, hvad de vil medmindre informationerne er tavshedsbelagt. Det er umiddelbart vanskeligt at se, at et udkast til årsrapport helt generelt skulle indeholde tavshedsbelagte oplysninger. Vi kan dog ikke helt udelukke, at tungtvejende hensyn til den politiske beslutningsproces ville kunne gøre et udkast ”tavshedsbelagt”, men en bedømmelse heraf vil kræve nærmere oplysninger om kommunens praksis mv.

Efter kommunestyrelseslovens § 18 skal økonomiudvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører økonomiske forhold, forinden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning. Efter havneloven skal kommunalbestyrelsen godkende havnens årsrapport. Det er derfor korrekt, at sagen forelægges for økonomiudvalget. Om det sker ved at havnens sender udkastet til økonomiudvalget eller til kommunalbestyrelsens sekretariat med bemærkning om at sagens skal forelægges for økonomiudvalget, er vist mere et praktisk spørgsmål, der vel kan afklares med kommunen.

Kan kommunen beslutte, at formænd for stående udvalg skal have udbetalt feriegodtgørelse, og med tilbagevirkende kraft fra 2014?” Havnene er en kommunal selvstyrehavn.

Bestyrelsesformanden vederlægges med et ”..fast vederlag..”, som fastsættes af kommunalbestyrelsen, hvilket følger § 3 i bekendtgørelse om vederlag mv. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser (bkg. 625/2003). Bekendtgørelsen angiver i øvrigt maksimale beløbsgrænser for det faste vederlag. Bekendtgørelsen henviser i et vist omfang til vederlagsbekendtgørelsen (bkg. 1530/2016, som du henviser til), men dette dog ikke for så vidt angår muligheden for udbetaling af feriegodtgørelse.

Kommunalbestyrelsen har derfor efter min vurdering ikke hjemmel til at træffe beslutning om, at bestyrelsesformanden for havnen skal have udbetalt feriegodtgørelse som et tillæg til det faste vederlag. Hvis formanden for bestyrelsen ikke allerede får det maksimale vederlag efter førstnævnte bekendtgørelse kan vederlaget eventuelt hæves, men opnår formanden allerede det maksimale vederlag vil en ekstra feriegodtgørelse kunne være at betragte som en omgåelse af reglerne.

Jeg forstår i øvrigt ikke at havnebestyrelsen bliver betragtet som et ”stående udvalg”. Det omfatter mig bekendt typisk kommunale udvalg, som f.eks. teknisk udvalg og social udvalg. Havnen er ikke noget udvalg under kommunen, men har jo selvstyre.

Må 3 havne etablere en fælles oprensningsenhed?

Havneloven giver de 3 havne mulighed for at etablere en fælles oprensningsenhed. Enheden kan enten 1) etableres som et ”personligt” selskab i form af et interessentskab I/S eller et partsrederi eller 2) som et kapitalselskab i form af et A/S, et ApS eller et P/S. Det endelige valg af model for den fælles oprensningsenhed må fastlægges efter nærmere drøftelse mellem de 3 havne og deres rådgivere.

I alle tilfælde må enheden kun servicere de 3 ejere, og enheden kan altså ikke sælge ydelser eksternt til andre havne. Ejerskabet og driften af oprensningsenheden skal fastlægges i en ejeraftale mellem havnene.

Kan en kommunal selvstyrehavn  lovligt etablere en ny tørdok på havnen (bygge fra grunden) som en almindelig del af infrastrukturen, og så leje den ud enten ad hoc eller til en fast kunde på en langtidskontrakt?

Jeg kan desværre ikke svare så klart, som jeg havde håbet. Der er flere argumenter for at havnen skulle kunne – i hvert fald til ad hoc udlejning, men en tørdok er ikke bare lige ”en kran, pakhus eller lign.”

Sporene fra Thyborøn skræmmer lidt. Selv om der ikke indgår statslige midler i nærværende sag, så er det jo offentlige/kommunale midler, der bliver anvendt. I sagen med tørdokken i Thyborøn var et af argumenterne, at dokkapaciteten i Nordeuropa ikke var udnyttet, så der ikke var noget behov for endnu en tørdok.

De steder, hvor der senest er bygget eller planlægges tørdokker – Skagen og Søby – kan jeg læse mig til, at værfterne selv bekoster dokanlægget, mens havnen afholder omkostningerne til at klargøre/ombygge havneanlægget.

Noget tyder altså på, at det hidtil ikke har været anset for en havneopgave, og under alle omstændigheder bør Trafikstyrelsen nok godkende investeringen.