Morten Scheelsbeck ny presse- og kommunikationsansvarlig i Danske Havne

1 november, 2018 12:11

Danske Havne har per 1. november 2018 ansat Morten Scheelsbeck, som presse- og kommunikationsansvarlig. Morten kommer fra en stilling som pressechef i Konservative, hvor han har gjort tjeneste siden 2013.

”Vi er glade for at kunne byde Morten velkommen om bord. Vi ser frem til et godt samarbejde og hans bidrag til Danske Havnes kommunikationsindsats.” udtaler Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne.

Morten Scheelsbeck er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har tidligere været public affairs-konsulent i JKL Group og før det presserådgiver i Søværnet.

For mere information kontakt: Tine Kirk Pedersen, direktør Danske Have – tkp@danskehavne.dk