De danske erhvervshavne 2020 tror på grøn omstilling og sætter handling bag!

Læs vores nye rapport om en branche i udvikling

Aarhus Havn

Danske Havne bringer her en pressemeddelse fra Aarhus Havn:

Aarhus Havn har bygget en splinterny færgeterminal og har samtidig opgraderet Østhavnsvej til to spor således, at der er god plads til både last- og personbiler på havnen. Både terminalen og den opgraderede adgangsvej står nu klar til de ca. 1,5 mio. bilister og ca. 3 mio. passagerer, der årligt sejler med Molslinjen mellem Aarhus havn og Odden.

Når Molslinjen tager den nye færgeterminal i brug den 11. november 2020 kl. 05.45 er det kun to år siden, der var vand, hvor der i dag er land. Aarhus Havn har investeret ca. 350 mio. kr. i den nye færgeterminal og ca. 50 mio. kr. i opgraderingen af Østhavnsvej.

Havnedirektør og CEO Thomas Haber Borch er yderst tilfreds med projektet, og han påpeger, at både Molslinjen, erhvervslivet og byens borgere vil få fordele af den nye færgeterminal og den opgraderede vej.

”Molslinjen overtager en supermoderne færgeterminal for enden af Østhavnsvej. Det er en fordel både for virksomheden og for de mange erhvervsfolk og private mennesker, der hvert år benytter færgerne. Og med udvidelsen af Østhavnsvej har vi sikret, at der er god plads til vores havnekunder og deres lastbiler, selv om de mange personbiler til og fra færgerne skal køre ad samme vej,” siger Thomas Haber Borch.

Han understreger, at det ikke blot er en fordel for de lastbiler og personbiler, der kører på havnen, men også for hele den trafikale situation i bymidten.

”Fra den 11. november flytter 1,5 mio. personbiler væk fra bymidten, fordi de fleste af bilerne vil komme til og fra havnen via Marselis boulevard og viadukten ved havnen. Det er en stor fordel for trafikken i midtbyen, der fra den ene dag til den anden vil blive væsentlig mindre belastet,” fastslår Thomas Haber Borch. 

Som en betydelig sidegevinst vil den nye terminal også resultere i en mere bæredygtig færgedrift, idet Molslinjen og Aarhus Havn i fællesskab her investeret i et landstrømsanlæg, som færgerne vil blive koblet til, når de ligger i havn. Det betyder, at de ikke som i dag skal bruge brændstof-drevne generatorer til at producerer den nødvendige strøm.  

Yderligere oplysninger: Havnedirektør/CEO Thomas Haber Borch, mobil 28140397

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen