De danske erhvervshavne 2020 tror på grøn omstilling og sætter handling bag!

Læs vores nye rapport om en branche i udvikling

Pre-assembly på Grenaa Hvn til Anholt Havmøllepark
Grenå Havn, Simens vindmøller.

Et bredt flertal af partier har indgået ny klimaaftale, der bl.a. sikrer en ny havvindmøllepark på ca. 1 GW ved Hesselø i Kattegat. Parken skal stå færdig i 2027.

Grenaa Havns CEO Henrik Carstensen hilser beslutningen velkommen.

“Vi har arbejdet energisk for at sikre, at en af de næste havvindmølleparker kom til at ligge i Kattegat. Vi har kunnet se, at Hesselø i Kattegat er et godt bud på placering af en ny havvindmøllepark. Den er relativt billigt at anlægge og drive – og god, når det gælder hensynet til natur og miljø. Samtidig skaffer den gode jobs i midten af Danmark.”

Henrik Carstensen henviser til den seneste screening, som COWI har gennemført for Energistyrelsen. Den viste netop, at Hesselø kom ud som den billigste både i investeringsomkostninger og drift. Samtidig er Hesselø en fin mulighed for at komme lidt hurtigere i gang – sammenholdt med energiøerne. Det vil gavne klimaet.

“Grenaa Havn er klar til at blive en del af dette spændende projekt og glæder sig til at få en dialog med udbyderne. Vi har ekspertisen fra Anholt Havmøllepark og råder derfor også over infrastruktur. Det er godt nyt for vores region. For vi ved fra Anholt, at installation af en ny havvindmøllepark skaber tusinder nye arbejdspladser.”

Grenaa Havn har som en af Danmarks største erhvervs- og industrihavne vundet anerkendelse både nationalt og internationalt som professionel vindmøllehavn. Havnen kontaktes af lande verden over, der vil have del i den store know-how, som Grenaa Havn har bygget op som base- og servicecenter for vindmølleprojekter bl.a. under installationen af Anholt Havmøllepark.

Kontakt: CEO Henrik Carstensen, mobil: 22 16 00 16 eller mail: hec@grenaahavn.dk

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen