De danske erhvervshavne 2020 tror på grøn omstilling og sætter handling bag!

Læs vores nye rapport om en branche i udvikling

Skibet Rockpiper læsses med sand fra Sønderjyllandskajen i Aabenraa
Skibet Rockpiper læsses med sand fra Sønderjyllandskajen i Aabenraa

Stema Shipping og Aabenraa Havn har igen optimalt udnyttet hinandens potentialer ved det igangværende projekt. Aabenraa Havn, der er hjemhavn for Stema Shippings geografiske hovedsæde, er valgt som omdrejningspunkt for udskibning af bl.a. sand til en havvindmøllepark i Østersøen.

På Sønderjyllandskajen i Aabenraa Havn har den opmærksomme tilskuer et par gange kunne se, et noget anderledes skib ligge til kaj. Det er skibet Rockpiper, der bliver lastet med sand, som skal anvendes til et havvindmøllepark-projekt i Østersøen. Skibet vil kunne opleves flere gange i løbet af juli måned. Efter at have fuldført udlægning af sand i Østersøen, kommer skibet retur til Aabenraa Havn, for på ny at blive lastet med sand.

Stema Shipping, der ejer verdens største stenbrud i Jelsa, Norge og er Europas førende leverandør af sten, skærver og sand, har vundet opgaven med levering af bl.a. sand og skærver til en havvindmøllepark i Østersøen.

At det blev netop Aabenraa Havn, der blev omdrejningspunkt, hænger sammen af flere faktorer.
Aabenraa Havn har meget stor erfaring med losning og lastning af bulk produkter. Netop havnens effektivitet ved lastning har haft stor betydning for, hvor hurtigt det er muligt at vende skibet (laste det), så det igen kan komme retur til sitet og lægge sandet ud. Dernæst ligger Aabenraa Havn geografisk optimalt i forhold til Østersøen og de store råstofforekomster i Sydjylland.

EU har i forbindelse med vedtagelsen af ”The European Green Deal” besluttet, at der i Østersøen inden 2030 skal opføres et betydeligt antal nye havvindmøller. Stema Shipping og Aabenraa Havn forventer i forbindelse med opførelsen af de nye havvindmøller, at lignende projekter fremadrettet med fordel vil kunne gentages, med Aabenraa Havn som omdrejningspunkt. Begge parter gælder sig over, at det igangværende projekt forløber helt efter planen, og ser frem til at kunne udbygge det i forvejen store og meget gode samarbejde.

For yderligere information: Rolf Bonnichsen, direktør Stema Shipping Denmark
+45 4017 7972 eller Henrik Thykjær, direktør Aabenraa Havn
+45 2129 4790

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen