De danske erhvervshavne 2020 tror på grøn omstilling og sætter handling bag!

Læs vores nye rapport om en branche i udvikling

Tilskudstype:

Hvad kan der søges til?

Nye og bestående erhvervsvirksomheder på Bornholm, der skønnes at kunne styrke den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling på øen, har mulighed for at opnå lån i Fonden.

Lån til projekter i håndværks-, service- og handelsvirksomheder kan kun ydes såfremt virksomheden har et afsætningsmæssigt perspektiv ud over det regionale.

Hvem kan søge?

Fonden kan yde lån til investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med oprettelse af ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed, diversificering af virksomheds produktion med nye produkter, eller grundlæggende ændring i en eksisterende virksomheds samlede produktionsproces.
Ved materielle anlægsaktiver forstås blandt andet bygninger, driftsmidler og inventar. Ved immaterielle aktiver forstås blandt andet patentrettigheder og licenser.

En uafhængig investors overtagelse af anlægsaktiver, som er direkte knyttet til en virksomhed, der er lukket eller ville være blevet lukket, hvis ikke en sådan overtagelse havde fundet sted, vil kunne støttes.

Derudover kan Erhvervsfonden – i særlige tilfælde – yde lån til generationsskifter.

Beløb & betingelser

Beløb: ca. 12.500.000 DKK fordeles årligt over 10-15 projekter

Rentesats
Rentesatsen for lån er p.t. 3 % p.a. Renten beregnes og betales hver den 30. juni og 31. december.

Omkostninger
Der er p.t. ingen stiftelsesprovision i forbindelse med lån i Bornholms Erhvervsfond.

Omkostninger til etablering af sikkerheder afholdes af debitor.

Afvikling
Lån afvikles med halvårlige afdrag hver 30. juni og 31. december.

Lånene er normalt afdragsfri de første to terminer. Løbetiden afpasses efter de finansierede aktivers tekniske og økonomiske levetid, men kan dog ikke overstige 15 år.

Sikkerhed
Der skal stilles sikkerhed for lån. I de fleste tilfælde vil der blive stillet krav om pant i de anlægsaktiver, som der ydes lån til, f.eks. pant i bygninger og/eller driftsmateriel og -inventar.

Som udgangspunkt kræves der tillige kaution fra de ultimative selskabsejere.

Andre sikkerheder kan også komme på tale, såfremt det er hensigtsmæssigt.

Lånegrænser
Der er ingen fast lånegrænse, idet Erhvervsfondens bestyrelse foretager en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Dog kan Erhvervsfonden maksimalt yde lån svarende til 50% af den samlede investering.

Eksempler / Cases

Kontakt:
Hans Henrik Thiesen
Telefon: 88184132
Mail: hht@bornholm.biz

Scroll til toppen